sommertræf

LIVSHISTORIER AF TIDLIGERE JEHOVAS VIDNER

Dorthea Friis

For mig var det vigtigt at gøre min far stolt. Måske var det netop derfor, det gjorde så ondt, da han sagde, at jeg ikke længere var hans datter. Han sagde, at jeg havde valgt min familie fra, da jeg valgte at gå ud af Jehovas vidner. Jeg var virkelig skuffet over, at han ikke kunne elske mig, for den jeg var.

Læs mere

Jean Dyrvig

Når jeg tænker på min mor, kan jeg stadig mærke alt det, jeg burde skamme mig over. Ud over at jeg har kastet vanære over hende og alt, hvad hun står for, så er jeg helt sikkert for doven, for tyk og for fræk. Jeg burde også røre mig noget mere og sidst men ikke mindst: få håret klippet lidt kortere.

Læs mere

Poul Dal

Min far var med til at udbrede budskabet: »Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø« i 1920'erne for bibelstudenterne, som siden tog navnet Jehovas Vidner. Et par år før han døde, undgik han med nød og næppe en såkaldt udvalgssag, fordi en nidkær ældste havde fundet ud af, at min bror – der ikke var med i sekten - og samleverske overnattede i samme værelse, når de besøgte ham.

Læs mere

Gudrun Jespersen

Der kom nye regler i 1980/81, og nu blev der forventet af os, at vi skulle slå hånden af vores søn. Så begyndte jeg at lette på skyklapperne ...

Senere fik vi ”hjælp til selvhjælp”, idet vi var med til at starte ”Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner”, en forening, som det viste sig at være et mægtigt behov for.

Læs mere

Kristian Molbo

Kristian ved godt, at det er forbudt. At de er ude på et skråplan. De ældste i menigheden vil udstøde ham, hvis de hører om det her. Men hun er så smuk. Kristian er dybt, dybt splittet, mens han ligger ved siden af Hanna i den lille seng i hendes lejlighed. »Det er forkert. Det er forkert«. Tanken farer igen og igen gennem Kristians hoved, men hans 18-årige krop hører ikke efter.

Læs mere

Ole Lind

1 1955 kom jeg som 15 årig i lære som smed og maskinarbejder, et arbejde jeg i øvrigt ikke kunne fordrage. Jeg kan huske, at menigheden var meget foraget over, at jeg skulle i lære: ”Hvorfor det?” spurgte de, ”harmagedon kommer om ganske få år.” ... Jeg blev udlært i 1959, harmagedon er, nu 49 år efter, endnu ikke kommet.

Læs mere

Rita

Jeg vil skrive om de år, som blev de værste i mit liv, også fordi mit indtryk er, at man sjældent hører om, hvordan det går de tidligere vidner, når de forsøger på at stå på egne ben. Jeg tror ikke min beretning er enestående, men den fortæller i al sin gru om, hvor galt det kan gå, når man forlader en totalitær sekt som Jehovas vidner.

Læs mere

Udstødelse

Rigtig mange tidligere Jehovas Vidner er ikke meget for at stå frem i medierne. De ønsker at være anonyme, hvis de udtaler sig til offentligheden, fordi de ganske enkelt ikke vil miste den begrænsede kontakt, de måske stadigvæk har til en eller flere af deres nærmeste.

Vagttårnets sociale kontrol har således haft store omkostninger for dem, der bliver udstødt af bevægelsen.

Læs mere

Lars Thue

Det kristne fællesskab mærkede jeg ikke meget til. jeg havde næsten ingen samkvem med søstrene og brødrene uden for møderne. I forkyndelsen ville de ikke have mig med, fordi de var usikre på, hvad folk mente om handicappede, så derfor blev jeg fritaget for at "gå med i tjenesten".

Læs mere