Jehovas Vidner skjuler børnemisbrug i organisationen
Det er ikke kun i Australien og Europa, at Vagttårnet har fået domstolene på nakken. I USA er organisationen adskillige gange blevet anmeldt for at skjule incest blandt dens medlemmer og for at have bidraget til, at tilfældene ikke er blevet anmeldt til politiet. Vagttårnsledelsen har den opfattelse, at de er langt bedre til at behandle sagerne end domstolene. Men det er ikke hele sandheden. Hvis en sag ikke er kommet til offentlighedens kendskab, søger de at skjule den, fordi det selvfølgelig ikke er en reklame for trossamfundet. Det betyder, at »de ældste«, der behandler en sag, har tavshedspligt og er under fuld kontrol af ledelsen. Det er imidlertid ikke kun »de ældste«, der har tavshedspligt, men også offeret, der får mundkurv på. Derved bliver han eller hun ofte overladt til selv og har ikke mulighed for at lette sit hjerte til venner og familie. Vedkommende får heller ikke mulighed for at få bearbejdet sit traume af professionelle behandlere.
Hvis en person bliver anklaget for gentagne overgreb på børn, men benægter anklagerne, og hvis der ikke er vidner til hændelsen, skal »de ældste« ikke gribe ind, er det påbud, organisationen giver til »de ældste« imenighederne. De får også at vide, at de intet må foretage sig uden først at spørge landets afdelingskontor. Det betyder normal, at forbrydelsen ikke bliver anmeldt til politiet. Og det er netop det, der i juridisk forstand gør Vagttårnsorganisationen medansvarlig. i myndighedernes øjne.
Du kan læse mere om disse sager rundt omkring på internettet. Vi har hentet nedenstående på www.revealnews.org
www.revealnews.org skriver:
Ledelsen i Jehovas Vidner - et af verdens mest lukkede trossamfund – har i 25 år instrueret sine ældste i at holde sager om seksuelt misbrug af børn hemmelige for de retshåndhævende myndigheder og medlemmer af deres egne menigheder. Det viser en undersøgelse af tusindvis af sider i dokumenter, der for nylig er kommet frem.
Religionens moderorganisation, Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab i New York, har udstedt direktiver i mindst 10 notater, hvoraf de ældste stammer fra i 1989. Selv om notaterne blev skrevet anonymt, har flere af Vagttårnets betroede mænd vidnet, at organisationens styrende organ har godkendt dem alle.
I det seneste brev, dateret den 6. november 2014, blev ældste - de åndelige ledere af lokale menigheder - instrueret i at oprette fortrolige udvalg til at håndtere potentielle straffesager internt, som det fremgår af nedenstående skrivelse:
»I nogle tilfælde vil de ældste danne et retsligt udvalg til at håndtere de påståede forseelser, som også kan udgøre en overtrædelse af straffeloven (f.eks. mord, voldtægt, børnemishandling, bedrageri, tyveri og overfald).« Direktivet slår herefter fast: »Generelt bør de ældste ikke forsinke processen i det retslige (interne) udvalg, men der skal opretholdes streng fortrolighed for at undgå unødvendige forviklinger med verdslige myndigheder, som kan være i gang med at foretage en strafferetlig efterforskning af sagen.«
Vagttårnsorganisationen har det sidste ord, når det skal vurderes, hvem der skal betragtes som en børnemisbruger, der gentager sin forbrydelse. I et Vagttårnsnotat fra 2012 står der:: »Ikke enhver person, der tidligere har misbrugt et barn seksuelt, skal betragtes som en "misbruger". Det er organisationen og ikke de lokale ældste, der afgør, om en person, der seksuelt har misbrugt børn i fortiden, stadigvæk skal betragtes som en "børnemisbruger”.«
Direktiverne er en del af et mønster for organisationen, som har mere end 8 millioner medlemmer på verdensplan, og prædiker, at Harmagedon snart vil frelse verden fra Satans greb. I USA er der mere end 14.000 menigheder af Jehovas Vidner med omkring én million medlemmer.
Interne dokumenter indhentet af Reveal viser, at Jehovas Vidner systematisk har instrueret ældste og andre ledere til at holde seksuelt misbrug af børn fortroligt, samtidig med at de indsamler detaljerede oplysninger om medlemmer, der forgriber sig på børn.
De har haft succes med at forsvare deres ret til ikke at tjene i militæret eller hilse det amerikanske flag. Nu bruger Jehovas Vidner en lignende juridisk strategi til at forsvare de politikker, som beskytter dem, der gentagne gange forgriber sig på børn, fra indblanding af de retshåndhævende myndigheder.
Opfordring til tavshedspligt og forsvar af organisationens religiøse frihedsrettigheder
I Oregon i december blev Vagttårnet og en lokal menighed sagsøgt af to tidligere Vidner, der hævdede, at de tiltalte holdt det hemmeligt, at en ældste havde havde misbrugt dem seksuelt, da de gik i folkeskole. Siden 2012 har advokater indgivet mere end et dusin lignende sager mod Vagttårnet i Connecticut, Florida, New Mexico, Ohio, Oklahoma og andre stater.
Vagttårnet forsvarer hyppigt, at sådanne sager er en overtrædelse af loven om bestemmelsen af fri religionsudøvelse, hvilket har ført til, at flere sager er blevet opgivet. Vagttårnets advokater hævder, at retslige afhøringer, der omfatter tro og praksis inden for Jehovas Vidner, er en krænkelse af organisationens religiøse frihedsrettigheder.
I en nylig retssag i Californien, hævdede Jehovas Vidners advokat, James McCabe, at »Jehovas Vidners religiøse overbevisning var på spil i denne sag fra start til slut.«
Det centrale spørgsmål er Vagttårnets egne politikker i sager om børnemisbrug, som det fremgår af deres notater og breve.
I de breve, som er stilet til »alle ældste«, står der enten »Vagttårnets bibel- og traktatselskab« eller »Den kristne menighed af Jehovas Vidner« i brevhovedet. Det er de primære selskaber, der bruges af organisationen til at administrere åndelig vejledning, skabe og udbrede organisationens politik, føre tilsyn med at skrive og udgive litteratur og administrere organisationens enorme besiddelser af fast ejendom.
»Ofte er freden, enheden og det åndelige velbefindende i menigheden er på spil«, står der i et notat fra 1989. I Vagttårnets notat læser vi: »En ældstes forkerte brug af tungen kan resultere i alvorlige juridiske problemer for den enkelte, for menigheden og selv for Selskabet.«
Brevet fortsætter med at advare om, at brud på tavshedspligten kan føre til kostbare retssager og retsforfølgning: »Verdslige personer er hurtige til at ty til retssager, hvis de føler, at deres rettigheder er blevet krænket« og » … i nogle tilfælde, hvor myndighederne er involveret, kan visse komplikationer føre til bøde eller fængsel. «