Hvordan adskiller vi en kult fra en religion?

Jette Svane

Indsat januar 2021

Video af Owen Morgan

Owen Morgan skildrer her psykologien bag det at blive forført af en kult eller en sekt, og han sammenligner det med det, vi oplever i dag i USA, hvor Donald Trump har fået kultstatus af en stor del af den amerikanske befolkning.

Psykologien har i mange år afsløret de metoder og mekanismer, der får mennesker til at vælge en religiøs sekt som Jehovas Vidner eller en politisk bevægelse som Trumps. Herunder skildres de psykologiske mekanismer, som Owen taler om i sin video. Jeg har i den forbindelse tilføjet et afsnit om de farlige konspirationsteorier, som efter min mening er i familie med den sekteriske tankegang.

Kontrol og manipulation:

1. Adfærdskontrol:

Nøglen til adfærdskontrol af et sektmedlem er at forme en ny identitet. Jehovas vidner kalder det en kristen personlighed. En religion har derimod ikke til hensigt at ændre din identitet.

I en kult og i en sekt forholder det sig således, at jo mere ekstrem du er, jo mere belønner lederen/lederne dig, og jo mere bliver du respekteret. Der bliver anvendt et belønningssystem for at sige og gøre de rigtige ting og et straffesystem for at gøre de forkerte ting. Du skal se hen til lederen, som bestemmer, hvad du skal gøre eller tro. Hvis ikke du tror og gør, som han eller de siger, bliver du udskammet. Hos Jehovas Vidner fører det til udstødelse og dæmonisering, og hos Trump fører det til en fyreseddel og offentlig kritik eller ligefrem hadtale. De, der er uenige med ham, giver han øgenavne.

2. Informationskontrol

Vagttårnet har deres eget færdige trossystem. Det har Trump ikke. Men som en del af kulten ser du i stedet for ukritisk hen til andre kilder, der minder om det, han siger. Hvis han siger noget andet, tror du ham.

Trump er mere følelsesladet i sine taler og kommentarer på Twitter, end Vagttårsorganisationen er, men metoden er den samme. Det er oftest de mest yderliggående, der fortæller dig, hvor du skal hente dine oplysninger.

I Trumps optik er medierne, der kritiserer ham, ondskabsfulde og løgnagtige, og der er adskillige eksempler på, at han i visse tilfælde hverken stoler på de statslige myndigheder eller på videnskaben. Den samme tendens ser vi også hos sekter. Det kan få den konsekvens, at medlemmerne søger deres oplysninger hos tvivlsomme kilder, som der er en lang række af på de sociale medier.

3. Tankekontrol:

Tankekontrol ændrer din personlighed. Lederen får dig til at tænke i sort hvide baner og stereotype klicheer, der forhindrer en nuanceret tankegang og dybere refleksion over komplekse problemstillinger. Morgan kalder det tankestop-teknikker.

Trump kommer med vilde påstande uden at dokumentere dem, og han gentager dem igen og igen. Selvom påstandene bygger på hans egne fabrikationer og løgne, forventer han, at de bliver troet. Heller ikke hos sekterne er trossætningerne og verdensopfattelsen til diskussion. Trump opbygger også en følelse af at være andre overlegne i dem, som støtter ham. Den ærlige, politiske og demokratiske samtale er ikke en del af hans verden.

At definere en fjende er meget vigtigt for en kult eller sekt. Det giver medlemmerne en mening med livet, at de har nogen at kæmpe imod. Og endnu vigtigere: det giver dem en følelse af at blive forfulgt, når de "selvopfundne fjender" taler dem imod. Forfølgelseskomplekset, som Owen kalder det, kommer af en følelse af uretfærdighed, som både Trump og Vagttårnet mestrer at opbygge i deres tilhængere. Hvis du indgiver individet en følelse af at blive forfulgt, vil det gøre alt for at kæmpe for det, som det anser for "retfærdighed". Det vil sige kampen for kultlederens synspunkter, som til sidst flyder sammen med dine egne. Kultlederen tager ganske enkelt aldrig fejl.

4. Følelseskontrol:

Kult- og sektlederen indgiver også medlemmerne en irrationel frygt. Hos Jehovas vidner er det Harmagedon og "Satans verden" og dens "bedrag". Hos Trump er det "The Deep State" og dem, han kalder socialister, der vil ødelægge landet.

En kultleder gør også brug af tekniker, der får individet til at undertrykke "forkerte" følelser. Det gør de ved at plante skyld hos dem. Kun hvis du er lydig, får du ros og bliver overdænget med lovprisende ord, og til sidst er der ingen fred eller lykke uden for gruppen. Men det er ikke ægte kærlighed, der råder. På et øjeblik kan "kærligheden" vendes til had, hvis du "svigter" lederen. Det samme sker hos Jehovas Vidner. Du bliver ganske enkelt omtalt som en forræder, hvis du giver udtryk for din personlige mening, der er i strid med sektens og kultens, og handler efter den. Meningen er at adskille gruppen fra dem udenfor. Det er grunden til, at befolkningen i USA er mere splittede end nogen sinde. Selv i familier opfører mange sig uforsonligt over for hinanden, hvis nogen er for Trump og andre er imod ham.

Trump udspyer løgne uden så meget som at blinke. Han siger ikke, at han tror, han har vundet valget, og at der har været valgsvindel. Han ved det tilsyneladende, og det afspejles i måden, han siger det på. Han behøver ikke at dokumentere det over for sine tilhængere. Med sin selvsikkerhed og store talent som demagog virker hans taler hypnotiserende på mange mennesker.

De farlige konspirationsteorier

Det er lykkedes Donald Trump at få tilhængere blandt religiøse grupper og konspirationsteoretikere i USA til at se ham som en frelser. Blandt dem er også voldelige grupper, som præsidenten ikke har taget afstand fra. Begrebet "The Deep State" (Den dybe stat), som han ofte har henvist til, har sine rødder i en konspirationsteori, der går ud på, at der findes en hemmelig sammensværgelse i USA. Det drejer sig om en skjult regering, der handler uafhængigt af den demokratisk valgte regering. Nogle definerer den som en sammenslutning af korrupte regeringsmedlemmer og folk i toppen af erhverslivet, og at det reelt er dem, der regerer USA, mens andre ligefrem siger, at de hersker over hele verden. "Dræn sumpen", råber Trump til de store tilhøreskarer, som begejstres og hylder ham, uden at han dog definerer, hvad han præcist hentyder til.

Flere Trump-tilhængere tror endda, at en elite bestående af Demokrater har dannet en pædofiliring af satanister, hvis medlemmer drikker blod fra spædbørn. Det kommer ikke fra Trump selv, men han kan aldrig finde på at kritisere deres synspunkter, sålænge de ser hen til ham som en helt.

Andre mener, at Corona-krisen er opfundet af korrupte politikere og folk fra medicinalindustrien, og at sygdommen slet ikke er farlig. Mens medicinalindustrien bruger den til at tjene penge, så bruger politikerne den til at kontrollere befolkningen og fratage dem deres frihedsrettigheder.

Det er løgnen, der skal bekæmpes

Den slags konspirationsteorier kan være farlige for den enkelte og for samfundet, fordi disse mennesker lever i en alternativ virkelighed og handler derefter. Selvom videnskaben har afløst årtusinders overtro og har givet os viden, velstand og et meget længere og sundere liv her i Vesten, tiltrækkes flere og flere af såkaldte "alternative sandheder" og konspirationsteorier, der trodser enhver form for sund fornuft og almen viden. Vi så kun toppen af isbjerget den 6. januar i USA.

Der er altid en gran af sandhed i løgnen, hvis den skal være effektiv. Der findes ganske rigtigt korrupte politikere og hensynsløse forretningsfolk, men dem skal vi bekæmpe med ord og vores sunde fornuft. Ytringsfriheden, demokratiet og den frie presse modvirker, at korruptionen tager overhånd. Løgnen derimod forhindrer, at mennesker i vore demokratier ikke stemmer på et oplyst grundlag, og det er et problem. Det er også et problem, når religiøse og politiske kultledere får magt over menneskesjælen. De vil ikke fremme sand oplysning, men fylde dig med udokumenterede, fantasifulde påstande. En religion kan inspirere dig til at være god mod andre og give dig et håb, men sekten eller kulten stjæler sjæle og deler verden op i de og os.

Konspirationsteorierne er som sekterne ikke ufarlige. De fører til splittelse, dyb mistillid til myndighederne, uro og nogle gange vold i samfundet. Vi er nødt til at holde øje med dem, for teorierne har også spredt sig til Europa og Danmark. Efter min mening skal vi i de kommende år føre en kamp mod løgnen og bedraget. Den består af oplysning, oplysning og atter oplysning.