ER DER BEHOV FOR STØTTEGRUPPEN?

Man kan undre sig over hvorfor der skulle være behov for en støttegruppe for tidligere Jehovas Vidner og om det overhovedet er nødvendigt. Som tidligere Jehovas Vidner vil vi enstemmigt erklære, at JA, der er brug for en støttegruppe!

Når man forlader Jehovas Vidner er det typisk i forbindelse med en udstødelse og som udstødt bliver al kontakt til familie eller venner, der er Jehovas Vidner, umuliggjort. Jehovas Vidner betragter det fra deres side som en nødvendighed, at man afskærer al forbindelse til en udstødt og vil f.eks. ikke hilse på en udstødt, hvis de møder vedkommende på gaden eller invitere vedkommende hjem til sig. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre for familie, der er Jehovas Vidner at have en relativ og begrænset kontakt til et udstødt familiemedlem, netop fordi det er familie, men det typiske er at al kontakt afskæres. Helt konkret betyder det f.eks., at forældre ikke kan have kontakt til udstødte børn, og at børn ikke kan have kontakt til udstødte forældre.

Det kan også forekomme, at man som Jehovas Vidne blot beslutter, at man ikke ønsker at være med længere og erklærer dette overfor menigheden, men man kan ikke bare gå igen, når man først har været tilknyttet trossamfundet. Konsekvenserne af at ville foretage sig noget andet end at være tilknyttet Jehovas Vidner er de samme som en udstødelse.

Jehovas Vidner skjuler ikke, at det forholder sig på denne måde og de skriver om det fra tid til anden i deres litteratur for at understrege deres politik på området.

Når man på denne måde forlader Jehovas Vidner efterlades man ofte i et stort tomrum, idet det typiske er, at man har meget af sin familie og vigtigste omgangskreds blandt Jehovas Vidner. Fra den ene dag til den næste kan man stå uden nogen social omgangskreds og familie, der vil kendes ved en.

Et brud med Jehovas Vidner er ikke kun fulgt af ensomhed. At være et Jehovas Vidne er ikke blot at være tilknyttet en menighed med en efterfølgende omgangskreds. Det er også at have fuldkomment normsæt og et helstøbt verdensbillede. Når man bliver udstødt står man også lige pludselig uden dette, og mange oplever derfor oven i ensomheden, en enorm tomhed, en opfattelse af at livet er meningsløst og ligefrem umuligt eller ligegyldigt at leve. For nogle har dette betydet psykiske kriser eller lidelser eller ligefrem selvmord. Det betyder også for nogle, at de vender tilbage til Jehovas Vidner, fordi de ikke kan holde savnet og tomheden ud.

Selvom det lykkes mange at etablere en ny omgangskreds og måske også en ny familie oplever mange alligevel en stor ensomhed omkring deres tidligere tilknytning til Jehovas Vidner. Hvor meget nye og velmenende venner og familie end søger at forstå, formår de ikke at sætte sig ind i, hvad det har betydet at være med og efterfølgende at forlade Jehovas Vidner. Det er vores erfaring, at det har betydet utrolig meget for mange mennesker at tale med nogle, der har prøvet det samme selv og at gennemgå mange af de samme erfaringer med nogle, der har sat ord på lignende oplevelser.

Dette er netop vores argument for at der skulle være et behov for en Støttegruppe, nemlig at man kan dele sine erfaringer med ligesindede, og at man oplever en genkendelse hos andre uden at man skal til at forklare en masse detaljer først. Det er ofte set, at det er gennem en sådan genkendelse det største gennembrud kommer, før man kommer rigtigt videre og kan få afsluttet sit brud med Jehovas Vidner.