HVAD GÅR 1914 TEORIEN UD PÅ?

Af Jette Svane

En stor del af kildematerialet er hentet fra bogen "Sluttede hedningernes tider 1914?" af Carl Olof Jonsson

1914-læren er så central for Vagttårnet, at vidnerne kan blive udstødt for frafald og dermed miste kontakten til familie og venner inden for sekten, hvis de åbent giver udtryk for, at de ikke tror på, at Jesu usynlige genkomst fandt sted i 1914 (Vagttårnet 1.4.1986, s. 31). Derfor synes jeg det er interessant at se på, hvad denne lære i det hele taget går ud på.

Jehovas Vidner lærer, at da Jesus – ifølge Lukas 21, 24 – omtalte »hedningernes tider«, pegede han på den tid, der skulle gå fra Jerusalems første ødelæggelse og indtil hans genkomst. Det er en periode, hvor der ikke sad en konge på »Jehovas trone«, forklarer Vagttårnsselskabet.

Teorien bygger på det, der ifølge Daniels Bog 4,25 blev sagt til den nybabyloniske konge, Nebukadnezar, der havde erobret og ødelagt Jerusalem og ført jøderne i fangenskab: »Du skal udstødes af menneskets samfund og bo blandt markens dyr; … … og syv tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil« (læs også Ezekiel 21,26-27).

Vagttårnsselskabet mener, at disse syv »tider« eller år på hver 360 dage (som er et jødisk måneår), hvor Nebukadnezar ifølge Daniel var angrebet af vanvid, er et profetisk billede. I den »større opfyldelse« skal dagene regnes om til år, altså 7 »tider« à 360 år, som i alt giver 2520 år (Se Ezekiel 4,6). »Hedningernes tider« er med andre ord – ifølge Jehovas Vidner – den tid, hvor hedningerne skulle herske over »Guds folk«, og hvor der ikke sad nogen konge på tronen i Jerusalem. Zedekias var den sidste konge, der herskede i Jerusalem, og han døde, da Jerusalem blev ødelagt. Derfor skal begyndelsen af »hedningernes tider« regnes fra 607 f.Kr., og de slutter med Jesu genkomst i 1914, hvor han skulle have sat sig på »den himmelske trone i Jerusalem«.

Enighed og uenighed

Historikere og Jehovas Vidner er enige om følgende:

539 fvt. er det historiske år for Kyros indtagelse af Babylon

Nabonid regerede ca. 17 år, og Nebukadnezar regerede ca. 25½ år efter Jerusalems ødelæggelse og blev efterfulgt af Evil-Merodak (Jer.52:31)

Historikere er ikke enige med Jehovas vidner om følgende:

at Jerusalem blev ødelagt i 607 fvt.. Samtlige historikere siger 587 fvt.

at bibelen taler for år 607 fvt. Samtlige historikere mener, at bibelen taler for 587 fvt.

at ”den efterfølgende periode (efter Nebukadnezars død) i den babyloniske historie er temmelig dunkel.” ( Læs: "Hjælp til forståelse af bibelen", side 111 under Babylonien)

Historikere og arkæologer er lodret uenige med Vagttårnet i, at "den babyloniske historie er temmelig dunkel", når det gælder den nybabyloniske periode, hvor de aktuelle begivenheder fandt sted.

Dr. Freedman, som Cambell samarbejdede med om bogen "The Bible and the Ancient Near East" , skriver: “... [Den nybabyloniske periode] er en af de bedst kendte perioder i hele oldtidshistoriens verden, og vi kan være fuldt ud sikre på, at tidspunkterne er rigtige inden for et år eller så, og mange af tidspunkterne er eksakte på dag og måned.” Derfor er Vagttårnet simpelthen direkte uærlige og manipulerende i deres misvisende udtalelser.

Georges Contenau skriver desuden i bogen "Dagligliv i Babylon og Assyrien": ”Med hensyn til de nybabyloniske dateringer kan der kun være tale om unøjagtigheder inden for få måneders margin.” INGEN historikere er uenige i denne udtalelse.

70 års trældom

Jeremias profeti handler om både Jerusalems og de øvrige nationers trældom under Babylon i 70 år.

Jeremias 25:11 og 12: “Og hele dette land skal blive til ørk og øde, og disse folkeslag [nationerne rundt om (vers 9) d.v.s. Ægypten, Assyrien o.a.] skal trælle for Babels konge i 70 år. Men når der er gået 70 år, hjemsøger jeg Babylons konge og folket der for deres misgerning.” og videre i vers 14: “For også de [alle nationerne: vers 13,18-26] skal gøres til tjenere.” Videre fra vers 17: ” Så tog jeg bægeret af Jehovas hånd og lod alle nationerne som Jehova havde sendt mig til, drikke. Jerusalem og Judas byer … ..for at gøre dem til … en forbandelse, således som det er på denne dag”.

Ifølge Jeremias 25:1 blev det skrevet i Jojakims 4. år, altså 18 før Jerusalems endelige ødelæggelse

Ifølge Jeremias 46:2 skete det for Ægyptens vedkommende i Jojakims 4. år.

Ifølge Daniel kap. 1 belejrede Nebukadnezar Jerusalem i Jojakims 3. år og tog jødiske fanger med sig til Babylon. (Måske i Jojakims 4. år hvis tiltrædelsesåret ikke medtages)

Ifølge 2. Kongebog 24:11-16: I Nebukadnezars 8. år blev Jerusalem igen belejret, og da blev Jojakin, som Nebukadnezar lod afløse Jojakim, og hele Jerusalem undtagen de fattigste i landet ført som fanger til Babel.

De 70 år endte med Babylons fald og ikke med jødernes hjemkomst til Jerusalem

Ifølge Jeremias 25:12: ”Men når de 70 år er til ende…kræver jeg Babylons konge og nationerne der til regnskab..”

Ifølge Jeremias 29:10: ”For således har Jehova sagt: ”Først når halvfjerds år er udløbet for Babylon vil jeg vende min opmærksom hed mod jer.” (Skrevet før Jerusalems ødelæggelse under Zedekias til de jøder, der var kommet i babylonisk fangenskab i Neb. 8. å)

Ifølge 2. Krønikerbog 36:20: ”Derpå førte han dem i landflygtighed til Babylon, så de blev tjenere for ham…..indtil Persiens kongerige kom til magten”

Det skete i 539 fvt. og ikke i 537 fvt. Og ifølge historien blev Assyrien som det første storrige fuldstændigt underlagt Babylon i 609 fvt, altså nøjagtig 70 år tidligere. Dermed fik Babylon, som Jeremias siger, 70 års overherredømme over nationerne ”indtil Persiens kongerige kom til magten” ( 2. Krønikerbog 36:20)

70 års ødelæggelse?

Hvad Daniel skriver om de 70 år:

Ifølge den danske autoriserede oversættelse af 1931, Daniels Bog 9:2: ”...I hans første regeringsår lagde jeg, Daniel, i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter HERRENS ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, 70 år.”

Ifølge Jerusalem Bible, Daniel 9:2 : “I det første år af hans regering granskede jeg, Daniel, skrifterne og regnede på det antal år - i overensstemmelse med hvad Jahweh åbenbarede for Jeremias - som skulle gå til ende inden de successive ødelæggelser af Jerusalem skulle ophøre, nemlig 70 år“.

I Jehovas vidners bibel bruger man her ordet "øde" i betydning affolkning. Men det hebraiske ord "chorbáh", som det er oversat fra, betyder bogstavelig ruiner eller ødelæggelser (det står her i flertalsform), og at det ikke altid skal forstås i absolut forstand, ser vi ved, at det samme ord også er brugt om Jerusalem på et langt senere tidspunkt (Nehemias 2:3,17), hvor Jerusalem ikke var øde, og hvor kun bymuren var i en dårlig forfatning. The Interpreter`s Bible (Bind 6, side 485) har følgende kommentar til ordet chorbáh: “Et ord som ofte anvendes til at beskrive den tilstand, som råder i et hærget land, efter at fjendtlige hære har passeret igennem det.( jvf. ...Es. 49:19, Jer. 44:22, Ez. 36:34, Mal. 1:4)”.

Andre skriftsteder der taler om ødelæggelse:

Ifølge 2. kongebog 24: 2 ( i Jojakims dage efter at være faldet fra Babylons konge): ”Jehova sendte da kaldæiske (babylonoiske) røverbander …(o.a.) …..imod Juda for at ødelægge det i overensstemmelse med de ord, som Jehova havde talt ved sine tjenere profeterne” (2. kongebog 24:2).

Ifølge 2. Krønikerbog 36: 21 (dansk aut. oversættelse) “sålænge ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gået 70 år.”

Ødelæggelse eller trældom?

Ifølge Jeremias, som Daniel henviser til, faldt Babylon først, da de 70 år var til ende. Det skete i 539 fvt., og de 70 år må da nødvendigvis være begyndt 70 år tidligere, nemlig i 609 fvt., hvis det skulle være 70 bogstavelige år. Er der da en uoverensstemmelse mellem Daniel og Jeremias? Ikke hvis man følger Jerusalem Bible´s oversættelse:

“I det første år af hans regering granskede jeg, Daniel, skrifterne og regnede på det antal år - i overensstemmelse med hvad Jahweh åbenbarede for Jeremias - som skulle gå til ende inden de successive ødelæggelser af Jerusalem skulle ophøre, nemlig 70 år“.

Jeremias, som Daniel jo henviser til, taler om nationernes 70 års underkastelse under Babylon og ikke om 70 års ruiner (chorbáh) for Jerusalem. Daniel kunne have ment, at de 70 år for Babylon nu var udløbet, og at Jerusalem derfor ikke længere skulle udsættes for ødelæggelser og ligge i ruiner. Ligeledes kan man forstå ordene i 2. Krønikerbog 36:21 så-ledes: “ ..sålænge ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gået 70 år (underforstået for Babylon). Eller sagt med andre ord: Jerusalem skulle ødelægges inden for den tidsperiode på 70 år, som der ifølge Jeremias var givet Babylon at undertrykke nationerne.

Foregik der også en successiv ødelæggelse af Jerusalem i 70 år?

2. Kongebog 24:1-3 beretter: ”I hans [Jojakims] dage drog kong Nebukadnezar af Babylon op, og Jojakim underkaste-de sig ham. Men efter 3 år faldt han fra ham igen. Da sendte HERREN kaldæiske [ =babyloniske] ...(o.a.)... strejfskarer imod ham. Dem sendte han ind i Juda for at ødelægge det efter det ord, som HERREN havde talt ved sine tjenere pro-feterne”. Daniel 1:1 skriver, at Nebukadnezar belejrede Jerusalem i Jojakims 3. år (Neb. tiltrædelsesår. Læs Jeremias 25:1) Senere, i Nebukadnezars 8. år, blev Jerusalem igen belejret, og da blev Jojakin, som Nebukadnezar lod afløse Jojakim, og hele Jerusalem undtagen de fattigste i landet ført som fanger til Babel. (2. Kongebog 24:11-16). I den forbindelse passer The Interpreter`s Bible ’s kommentar til ordet chorbáh meget fint: “Et ord som ofte anvendes til at be-skrive den tilstand, som råder i et hærget land, efter at fjendtlige hæ re har passeret igennem det.”

Nebukadnezars tiltrædelsesår var 605 fvt. ifølge historien, og da belejrede han 1. gang Jerusalem. Grunden til templet blev lagt, efter man var begyndt på arbejdet det 2 år efter hjemkomsten til Jerusalem. (Ezra 3:8)

Når man sammenholder dette, kan man vel også sige, at en 70'årig periode med ødelæggelse for Jerusalem og dets tempel fik sin afslutning, da grundvolden til templet blev lagt. Da man begyndte dette arbejde i det 2. år efter hjemkomsten (ifølge Bibelen), så kan grundvolden udmærket være lagt i 535 f.v.t, altså 70 år efter Nebukadnezars 1. belejring af Jerusalem. Det er også dette tidspunkt, som Josefus sætter som et mærkeår for afslutningen på Jerusalems ødelagte tilstand. Han skriver i Against Apion, at det skete i Darios´ 2. år iflg. Berosos.

Vagttårnsselskabet benægter de dateringer, der er i Daniel Bog

Derfor er det mærkeligt, at tillægget til kap.14 i bogen "Lad dit rige komme" støtter sig til Josefus og samtidig underkender Berossos, som Josefus jo citerer som sin kilde. Forfatteren skriver, "at der ikke findes kileskriftdokumenter, som bekræfter oldtidshistorikeren Berossos’ påstand om, at Nebukadnezar tog jødiske fanger i sit tiltrædelsesår". Men man glemmer at skrive, at det gør bibelen! (Daniels Bog)

I "Hjælp til forståelse af Bibelen" og "Hele skriften er inspireret af Gud ..” (side 139 under BOGENS INDHOLD) daterer man denne begivenhed til Nebukadnezars 8. år (Daniel 1:1) og retter sig dermed ikke efter, hvad Skriften siger. Hvordan kunne Daniel desuden tyde Nebukadnezars drøm i sit 2. år (Daniel kap. 2), hvis han slet ikke befandt sig i Babylon på det tidspunkt?

KONKLUSION: Der er ingen uoverensstemmelser mellem Bibelen og historien.