DE ARKÆOLOGISKE VIDNESBYRD VISER ENTYDIGT, AT JERUSALEMS ØDELÆGGELSE FANDT STED I 587 FVT. OG IKKE I 607, SOM JEHOVAS
VIDNER LÆRER
TUSINDVIS AF INSKRIPTIONER BEKRÆFTER DEN NYBABYLONISKE KRONOLOGI:
bogen Lad dit rige komme side 187, at der i det 20. århundrede er fundet tusindvis
af originalinskriptioner og steler i Babylon, som alle samstemmende og de fleste gange
helt uafhængig af hinanden bevidner, at der fra kong Nebukadnezar af Babylons 19.
år, hvor han ifølge bibelen og historien ødelagde Jerusalem, og indtil
jødernes tilbagevenden til Jerusalem fra det babyloniske fangenskab gik i alt ca. 50
år og ikke 70 år, som Jehovas vidner hævder. Tilmed skal nævnes,
at ægyptiske og assyriske skriftlige dateringer stemmer overens med den
nybabyloniske historie, ligesom også astronomiske tidsangivelser gør det
samme.
DER ER SLET INGEN ARKÆOLOGISKE VIDNESBYRD TIL STØTTE
FOR VAGTTÅRNETS DATERING
Der er derimod overhovedet ingen arkæologiske eller historiske vidnesbyrd
om, at Jehovas vidners udlægning holder stik. Den eneste historiker, som
Vagttårnsselskabet kan henvise til, er Josefus. Det gør de i bogen Lad dit
rige komme side 188. Josefus nævner ganske rigtigt i Jødernes Oldtidshistorie
og Against Apion, at der gik 70 år fra Jerusalems ødelæggelse
indtil grunden til templet blev lagt. Men man undlader at skrive, at Josefus i sin 3. og
sidste beskrivelse af Jerusalems ødelæggelse reviderer sin første
påstand og siger, at dette tidsrum varede 50 år og ikke 70! (Against Apion
1,21)
I 1956 FANDT MAN EN STELE AF NABONIDS MOR, SOM BEKRÆFTER DE
ANERKENDTE ÅRSATAL
I Hjælp til forståelse af Bibelen har man henvist til en stele af Nabonids
mor, den såkaldte Nabon. H 1 A-stele. Den blev fundet i år 1906 og
indeholdt oplysninger om samtlige nybabyloniske konger. Men desværre var stelen
delvist beskadiget, således at det eneste læselige tal var 43 år for
Nebukadnezars regering. Men bogen undlader at fortælle, at man fandt en stele
i 1956, hvis tekst var identisk med den, som man fandt i 1906, og den fik betegnelsen
Nabon.H 1, B. Her var teksten fuldstændig velbevaret, og den er bl.a. gengivet i
bogen Babyloniske og assyriske kongers indskrifter af O.E.Ravn.
Der er her tale om en originalstele af moderen til Nabonid, som var den sidste konge,
der herskede i det nybabyloniske rige. Her kan man læse følgende: "Fra
jeg blev født i Assurbanipals ....20. regeringsår, indtil Assurbanipals 42.
år,[ i alt 22 år] hans søn Assur-etel-ilanis 3. år, Nabopalassars
21. år, Nebudkanezars 43. år, Amel -Marduks 2. år, Nergal- sjar-usurs
4. år - i 95 år for guden Sin ....indtil det 9. år under Nabonid, kongen af
Babylon, mit livs frugt, tilstod han mig 104 lykkelige år." (22 + 3 + 21 + 43 + 2 +
4 + 9 = 104)
104 år, som strakte sig fra Assurbanipal til Nabonid. Det siger sig selv, at havde der
ligget 20 år skjult i dette tidsrum, så måtte hun i Nabonids 9. år
have været 124 år og ikke 104 år gammel. Andre kongeindskrifter, bl.a.
den såkaldte Nabon nr. 8 også kaldt Hillah-stelen, omtaler
regeringsårene for de nybabyloniske konger fra Nebukadnezar til Nabonid.
Udover kongestelerne er der fundet tusindvis af "forretningsdokumenter".
Disse dokumenter overlapper ofte i tid to eller flere af de nybabyloniske kongers
regeringsår. Man har f.eks. fundet tavler fra en "bank" ved navn
Egibi & Sønner. Disse tavler beretter bl.a., at en mand ved navn Sula var
direktør fra Nebukadnezars 3. regeringsår frem til hans 23. regeringsår.
Her døde han og blev efterfulgt af sin søn, Nabu-ahi-idina, som fortsatte
som chef i en periode på 38 år, helt frem til Nabonids 12. regeringsår.
(Bruno Meissner: Babylonien und Assyrien, 2. bind, Heidelberg 1925, side 331) Det
er klart, at hvis der havde ligget 20 år gemt i perioden mellem Nebukadnezar og
Nabonid, ja så ville han efter 38 år endnu ikke være nået frem til
Nabonids regeringstid.
HVIS VAGTTÅRNET HAR RET:
Hvis Vagttårnet har ret, så må man have været så uheldig
ikke at have fundet en eneste forretningsskrivelse fra en periode på 20 år,
skønt der findes tusindvis af den slags dokumenter fra alle de andre år i den
nybabyloniske periode. Hvor skrivelser har overlappet disse 20 år, må man
samtidig også have begået sammenlægningsfejl på hver gang
nøjagtig 20 år, der hvor den samlede tidsperiode er nævnt - som f.eks. i
forbindelse med Nabonids mor, hvis alder ifølge stelen var 104 år og ikke 124
år.
DE ASTRONOMISKE DAGBØGER
Den såkaldte VAT 4956 beskriver månens og planeternes stilling i
Nebukadnezars 37. år. På grund af himmellegemernes pålidelighed har
det været en nem sag for sagkundskaben at datere dette til at være 568/567
f.v.t. (Neugebauer und Weidner: Berichte side 34,38), hvilket harmonerer med de kendte
historiske data. De observationer, som beskrives i VAT 4956, passer vel at mærke
ikke ind i nogen anden periode i et tidsinterval på tusind år før og
efter år 568/567 f.v.t. Hvis Vagttårnet har ret, så har skriverne af de
astronomiske dagbøger ved en tilfældighed begået så mange fejl
i beskrivelsen af de regelmæssige observationer af stjernehimlen i Nebukadnezars
37. år, at den til en forveksling ligner himlen, som den ville have set ud i hans 57.
år som konge, hvis han da havde levet. (Han døde efter 43 år som
konge)
Men hvordan er videnskaben nået frem til dateringen, 539, for Babylons fald?
Arkæologer og historikere har regnet sig frem til året 539 for Babylons fald
ved hjælp astronomiske observationer nedskrevet på lertavler.
Kyros søn Kambyses overtog regeringsmagten over Babylon 9 år
efter, at faderen havde indtaget Babylon ifølge lertavler, der er fundet i Babylon
fra denne tid. Den såkaldte »Strm Kambys, 400« indeholder en
række astronomiske observationer i Kambyses 7. år. Disse observationer af
stjernehimmelen må siges at udgøre meget faste holdepunkter, når
man skal datere en begivenhed, fordi himmellegemernes placeringer er unikke med
hensyn til tid og sted. Der kan gå flere tusinde år mellem de tidspunkter, hvor
himmellegemerne står ens placeret på himlen set fra et bestemt sted på
jorden. Derfor kan videnskaben datere Kambyses 7. år til 523/522. Da han overtog
regeringsmagten over Babylon 9 år efter Kyros indtagelse af Babylon, går man
16 år tilbage fra Kambyses 7. år i efteråret 523, og derved kommer man
til efteråret 539, hvor Kyros indtog byen. før 539. Udfra »VAT 4956«, der som før nævnt
indeholder flere observationer af månen og planeternes stillinger i Nebukadnezars
37. år, kan man datere dette år til 568/567. Ifølge den babyloniske
kronologi og Bibelen regerede Nebukadnezar i 43 år, altså cirka 6 år
mere. Herefter regerede Amel-Marduk, Nergal-sjar-usur og Labasj-Marduk tilsammen i ca.
6 år ifølge tusinder af originalinskriptioner fundet i Babylon, og Nabonid, hvis
regeringsår ligeledes er blevet bekræftet af astronomiske dagbøger og
inskriptioner på lertavler fra samtiden, i knap 17 år. Det giver tilsammen rundt
regnet 29 år. Går man 29 år frem fra 568, kommer man til året
539, hvor Babylons blev indtaget af perserkongen Kyros. Så regnestykket går
op, hvad enten man regner sig frem til tidspunktet ad den ene eller den anden vej.
inkonsekvent anerkender året 539 som videnskabeligt korrekt, men ikke at
Nebukadnezars 37. år var i 568/567, skønt videnskaben har brugt den
samme metode til at regne sig frem til de respektive årstal. Vagttårnsledelsen
påstår, at Bibelen er enig med sagkundskaben, når den daterer
Babylons fald til 539, og derfor bruger den dette år som et »sikkert
udgangspunkt« for organisationens bibelkronologi. Men det er noget sludder, for
Bibelen indeholder ikke nogen tidsangivelser, der kan føre os tilbage til året
539.
