Nu må Jehovas vidner få hæmoglobin

Nyhederne kl. 18.30 og 21.00 på DR1

I Vagttårnet 15.juni 02 kunne man som noget nyt læse, at Jehovas Vidner måtte få blodbestanddele udvundet fra alle blodets fire hovedkomponenter: blodplader, blodplasma, røde blodlegemer og hvide blodlegemer.

Man nævnte dog ikke direkte hæmoglobin fra røde blodlegemer, som er noget helt centralt for blod, idet det som det eneste stof er iltbærende og dermed kan erstatte blodtransfusioner, der gives ved større blodtab, hvor en patient ellers vil lide kvælningsdøden, ligegyldigt hvor meget væske vedkommende ellers får.

Jehovas Vidner har imidlertid aldrig før nævnt direvater fra røde blodlegemer i forbindelse med de stoffer, som Vagttårnet giver grønt lys for. Så sent som i 1998 skrev Richard Bailey og Tomoneri Arigas fra Vagttårnsselskabets Hospitalsservice, at "...Jehovas Vidner ikke accepterer et bloderstatningsprodukt, som bruger hæmoglobin fra et menneske eller et dyr" (The view of Jehovah's Witnesses on blood substitutes. Artif Cells Blood Substit Immobil Biotechnol 1998; 16: 571-576)

En journalist fra Søndagsavisen, som vi havde kontaktet, henvendte sig derfor til Holbæk, hvor man i første omgang ikke ville indrømme, at der var sket noget nyt. Vi beder da journalisten spørge dem direkte, om hæmoglobin nu hører til de stoffer, som Vagttårnet godkender. Det gav pote, idet Erik Jørgensen måtte svare bekræftende på spørgsmålet. Og det førte igen til en avisartikel, som du kan læse i sin fulde længde ved at klikke dig ind på "Avisartikel om Vagttårnets blodstandpunkt".

Nogle dage efter ringede de til os fra TV Avisen DR1 og ønskede mere information. Det resulterede så i, at fjernsynet bragte et indslag, hvor Tommy Jensen fra hovedkontoret i Holbæk og en læge fra Blodbanken udtalte sig.

I dette interview nævnte repræsentanten fra Vagttårnsselskabet direkte, at JV - hvis ellers deres samvittighed tillader det - nu gerne må modtage produkter, der inderholder hæmoglobin.

Dette er intet mindre end revolutionerende, fordi det i praksis måske kan betyde, at JV ikke længere vil få problemer med hensyn til blodtransfusion. Hæmoglobin er det stof i blodet, som identificerer det som blod - i modsætning til de andre stoffer, som også kan forekomme i de øvrige organer.

JV siger stadigvæk nej til de fire hovedkomponenter af blod, hvis de forekommer i ren form. Men de må altså nu godt få alle blodbestanddele, hvis blot det er fraktioner af hovedkomponenterne: blodplader, plasma og røde- og hvide blodlegemer.!! Det vil svare til, at nogen forbyder dig at spise kærnemælkskoldskål. Men du må god drikke kærnemælk, spise æg, sukker og vanilje, hvis du blot ikke gør det på én gang!

Inden for hospitalsverdenen giver man i dag så godt som aldrig transfusioner med fuldblod. Og da det i årtier har været meget almindeligt at splitte blod op i mindre bestanddele, således at patienten kun får de stoffer i blodet, som han eller hun har brug for, ja så ser det ud til, at det i praksis vil betyde, at JV nu fremover kan modtage næsten det samme som alle andre.

Man forstår godt, at Vagttårnsselskabet helst i denne sag vil gå stille med dørene og ikke kalde en spade for en spade! For hvordan vil JV i al almindelighed reagere, når eller hvis det går op for dem, at Vagttårnsselskabet i praksis godtager brug af alle bestanddele fra blod, somer oplagret i blodbanker, hvis blodreserver de ikke selv må bidrage til? Hvad vil de, der har pårørende, som har mistet livet på grund at Vagttårnets blodpolitik, sige til alt dette? Og hvad med Vagttårnets snak om, at JV er beskyttet mod frygtelige sygdomme på grund af deres såkaldte nej til blod?

Hvor mange JV har mon tænkt på, at før blodtester og varmebehandling af blodprodukter blev indført i midten af 80-erne, blev de fleste, som fik HIV af blod, smittet ved blodprodukter, som blev godtaget af Vagttårnsselskabet ??

I denne forbindelse er det interessant, at Vågn Op! for 8. oktober 1988, side 11 citerer en læge, dr. Margaret Hilgartner, for at have udtalt, at "en hårdt angrebet bløder udsættes årligt for blod fra mellem 800.000 og en million forskellige mennesker." Man kan spørge sig selv: "Vidste forfatteren til artiklen mon, at JV på dette tidspunkt havde lov at få Faktor VIII blødermedicin?"

Før 1974 blev JV med blødersyge kun mundligt informeret, og først i Vagttårnet af 15/9 1978 side 23 står der meget kort i forbindelse med brug af serum, at medicin mod blødersygdom "synes at falde ind i det såkaldte "grå" område". Det kunne se ud som om, at Vagttårnet også denne gang - for ikke at skabe uro - ønsker at lægge røgslør ud, således at JV i al almindelighed ikke lægger mærke til forandringen - men kun de ledende og de, som er med i JV's hospitalsinformationstjeneste.

Det kunne være rart at vide, hvor mange JV, der er døde i uvidenhed om, hvad de havde lov til og ikke lov til ifølge Vagttårnet. I en akut situation kan det jo nemt ske, at de ikke når at få kontakt til de "brødre", der ligger inde med alle informationerne. Derfor er der al god grund til at informere vidnerne o.a. gennem medierne.

Endelig kunne man spørge: Hvor mange af den slags informationer - især fra Internettet - kan Vagttårnsselskabet holde til, før organisationen bryder sammen eller bliver delt? Måske er det ønsketænkning, for kun fremtiden kan vise dette.