HYKLERIET I BLODSPØRGSMÅLET

Fra det svenske blad Informationer

Af Rud Persson

Som meddelt i INFORMATIONER for juli 2000 side 1-3 foretog Vagttårnsselskabet først på året to vigtige ændringer i blodspørgsmålet:

FOR DET FØRSTE fik vidnerne tilladelse til at tage imod "fraktioner" af hvilken som helst af blodets hovedkomponenter (Vagttårnet, 15. juli 2000,s. 29-31) mod tidligere kun fraktioner fra blodplasma. Alt blod er herefter tilladt at indtage, forudsat at det er opdelt i såkaldte "fraktioner". Hykleriet i denne opdeling blotlægges i detaljer af Rud Persson på siderne 10-15 i samme nummer af INFORMATIONER.

FOR DET ANDET ændredes udstødelses-fremgangsmåden for den, som tager imod blod. Før blev man blot udstødt, men nu bliver man påtvunget en afstandtagen (i Danmark kalder man det "at afskære sig selv") fra organisationen, dvs. at personen anses for automatisk at have forladt trossamfundet. Følgen bliver den samme, dvs. social udfrysning - kun med den forskel, at personen i sidstnævnte tilfælde isoleres fra trossamfundet uden behandling af et dømmende udvalg.

Fordelen for trossamfundet er at den, at nu kan den hævde over for regeringer og andre myndigheder, at ingen, som tager imod blod, længere vil blive straffet med udstødelse til trods for, at sanktionen i praksis er den samme som tidligere og desuden sker hurtigere og uden dom og undersøgelse.

Hvad er baggrunden? Bagved ved dette rævespil ligger som tidligere vist et behov for at fremstille trossamfundet så stueren, at den kan blive lovligt anerkendt og indregistreret som et religiøst samfund i lande, hvor dette er et krav for at få skattefritagelse og andre fordele. (INFORMATIONER 1.04, 1998, og 13.03, 2000)

Medicinsk tidsskrift kommer med kritisk analyse af Vagttårnets blodstandpunkt. Det ansete medicinske tidsskrift Journal of Medical Ethics (tidsskrift for Medicinsk etik) offentliggjorde i 1998 to artikler med en kritisk analyse af Vagttårnets standpunkt i blodspørgsmålet, skrevet af Osamu Muramoto (Vol.24, sid. 223-230 og 295-301). Artiklerne blotlagde i detaljer dobbeltmoralen i blodspørgsmålet, og Vagttårnets Selskab fandt det nødvendigt at give et svar. Det skete i udgaven for oktober 1998 (24:302-307) gennem en repræsentant i England, David Malyon, og igen året efter (1999,viol. 25 : 469-472) gennem en anden repræsentant, Donald Ridley. Begge forsøgte i deres artikler at forsvare Selskabets standpunkt uden at gå ind på de ømtålige spørgsmål, som Muramoto havde stillet. De påstod også, at Selskabets politik giver vidnerne frihed til at følge deres samvittighed uden tvang eller pression.