Den inkonsekvente blodpolitik

Jehovas Vidner må i virkeligheden få ALLE fragmenter fra blod fra blodbankerne. Men de må blot ikke få alt på én gang, og de må heller ikke selv være donorer.

De sidste 10 år har lægerne så godt som aldrig brugt helblod til transfusioner, og i årtier har man haft den praksis at dele næsten alt blod ved blodgivningen op i hovedkomponenter, der lagres til fremtidig brug. Størstedelen går direkte til lægemiddelindustrien, så JV’s "kompromisløse"standpunkt mod helblod har derfor i dag ingen praktisk betydning.

Blodplasma i ren form er forbudt for JV, men alle dets komponenter - ca. 99% af blodplasmaet - er tilladt!

JV har i mange år givet tilladelse til brug af komponenter udvundet af blodplasma, men ikke til plasma i ren form. Plasmaet udgør omtrent 55% af blodets volume, og det meste af blodplasmaet - op til 93% - består af vand. Det er umuligt at skille vandet i blodplasmaet fra vandet i kroppen udenfor blodstrømmen og klassificere det som en særskilt blodbestanddel, da vandet hele tiden cirkulerer ud og ind af blodbanerne. Det vand, som findes i et transplanteret organ, f.eks. en nyre eller et hjerte, er det samme vand, som også findes i blodplasmaet. Da Jehovas Vidner godtager organtransplantasioner, godtager de altså i praksis transplantation af vand fra plasma.

Er der er tale om meget små mængder blod?

Resten af plasmaet består hovedsagelig af tre komponenter, a) albumin, b) globuliner og c) fibrinogen- og koagulasionfaktorer (mod blødersyge) d.v.s. akkurat de blodbestanddele, Jehovas Vidner får lov at bruge!

a) Albuminerne: De udgør omkring 2,2% af det totale blodvolum. De anvendes hovedsagelig i forbindelse med brandskader. For at behandle en person med tredje grads forbrænding (30-50%) anvendes omkring 600 gram albuminer. For at fremstille denne mængde, kræves det ca. 45 liter blod!

b) Globuliner, hvoraf de fleste er immunglobuliner eller gammaglobuliner: For at fremstille gammaglobulin til én eneste sprøjte (vaccination), bruges der ca. tre deciliter blod.

c) Fibrinogen- og koagulasionfaktorer (FAKTOR VIII og FAKTOR IX mod blødersyge): For at fremstille dette præparat, som kan give en blødersyg en normal livslængde, kræves der hundrede tusinder liter blod! Hvordan nogen kan beskrive dette som "en meget lille mængde" er fuldstændig ufattelig. Og ifølge Vågn Op! for 8. oktober 1988, side 11 oplyser dr. Margaret Hilgartner ved Hospital-Cornel Medical Center i New York, at "en hårdt angrebet bløder udsættes årligt for blod fra mellem 800.000 og en million forskellige mennesker årligt."

Hvide blodlegemer (leukocytter)

De hvide blodlegemer udgør kroppens immunforsvar, og JV har ikke før nu haft lov til at modtage fraktioner herfra. Der findes omkring 2-3 kilo af dem i kroppen, men kun omkring 2-3% af denne mængde findes i blodet. De øvrige findes spredt omkring i væv og organer udenfor blodsystemet. Dette indebærer, at en patient, som accepterer en organtransplantation (som er tilladt for JV), får en større dosis hvide blodlegemer fra et andet menneske. Vort blod indeholder ca. 4.000-11.000 hvide blodlegemer pr. mm3, mens modermælk kan indeholde helt op til 50.000 hvide blodlegemer (leukocytter) pr. mm3 - d.v.s. 5 til 12 gange mere end blod!

Disse hårde kendsgerninger omkring Vagttårnets hidtil inkonsekvente blodpolitik har helt sikkert været en medvirkende årsag til, at de nu har ændret standpunkt og har givet tilladelse til, at medlemmerne ikke blot kan få fraktioner fra blodplasma, men også fra blodets andre tre hovedkomponenter: blodplader, hvide blodlegemer og røde blodlegemer.