Hvad vil du gøre hvis du bliver stillet over for frafaldnes synspunkter — underfundige ræsonnementer — som går ud på at det du tror på som et af Jehovas vidner ikke er sandt? Lad os for eksempel sige at du får et brev eller et skrift med posten, åbner det, og med det samme ser at det er fra en frafalden. Vil du af nysgerrighed læse det, bare for at se hvad det er han siger? Du tænker måske endda: ’Det tager jeg ingen skade af; jeg er stærk nok i sandheden. Og desuden, når vi har sandheden har vi ikke noget at frygte. Sandheden skal nok stå prøve.’ Nogle som har tænkt på den måde, har fyldt deres sind med frafaldne tanker og er blevet et bytte for alvorlig tvivl. (Jævnfør Jakob 1:5-8.) Husk derfor advarselen i Første Korintherbrev 10:12: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder.
Andre er tragisk nok forsvundet ud i mørket, ja, nogle er endda vendt tilbage til kristenhedens lære. Apostelen Peter skrev om hvor tragisk det var gået nogle som havde vandret i sandheden og som derefter var bøjet af fra vejen. Han sagde: „Det er afgjort at hvis de, efter at være undsluppet verdens besmittelser ved nøjagtig kundskab om Herren og Frelseren Jesus Kristus, igen bliver indviklet i netop disse ting og bliver overvundet, er det sidste blevet værre for dem end det første."
Peter sagde at de var som hunden der vender tilbage til sit eget bræk og den badede so der igen vælter sig i sølen.— 2 Peter 2:20-22.
Hvis andre mennesker siger til os: ’Det skal du ikke læse,’ eller: ’Det skal du ikke høre på,’ kan vi måske føle os fristet til at ignorere det. Men husk at det her er Jehova der i sit ord siger os hvad vi skal gøre. Hvad siger han om frafaldne? „Undgå dem" (Romerne 16:17, 18), „I skal holde op med at omgås [dem]" (1 Korinther 5:11), og: „Modtag [dem] ikke i jeres hjem og hils ikke på [dem]" (2 Johannes 9, 10). ... ...
Det har et umætteligt ønske om at opsluge de kristne. Peter advarer: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge. Stå ham imod, faste i troen . . . Men efter at I har lidt en kort tid vil al ufortjent godheds Gud . . . gøre jer faste, han vil gøre jer stærke." — 1 Peter 5:8-10.
Vi kan være forvissede om at Djævelen og hans håndlangere, både dæmoner og mennesker, er rede til at udnytte enhver nagende tvivl, enhver alvorlig personlighedsbrist, enhver forsømmelighed eller efterladenhed med hensyn til at holde sig åndeligt stærk i troen. Men Jehovas ord forsikrer os om at Djævelen ikke vil opsluge os hvis vi tager et fast standpunkt for Gud. (Jakob 4:7)
Der er for eksempel ingen der bliver frafalden blot fordi vedkommende ikke kunne undgå det. Der er ingen der er forudbestemt til at fornægte troen. Hjertets motiver spiller ind. Sandt nok sagde Johannes at nogle „udgik fra os, men de var ikke af vor slags". (1 Johannes 2:19)
Men det skete fordi de enten valgte at blive frafaldne eller fordi de kom ind i Jehovas organisation med et dårligt motiv fra begyndelsen. Judas Iskariot havde et godt hjerte da han blev kaldet som en af Jesu tolv apostle, men Djævelen satte ind på hans svaghed — begærlighed. Allerede inden den aften Jesus blev forrådt „havde [Djævelen] indgivet i Judas Iskariots, Simons søns, hjerte at forråde ham". — Johannes 13:2. 
Et menneske bliver ondt når det lader sine egne selviske ræsonnementer, sine egne ambitioner og ønsker, de venner og det miljø det selv vælger, forme dets tankegang og afgøre hvilken retning dets vilje skal gå.
Paulus talte om nogle der ’én gang var blevet oplyst, havde smagt den himmelske frie gave, men var faldet fra’. (Hebræerne 6:4-6) Hvis vi ikke til stadighed er på vagt, kan Djævelen med sin snedige propaganda gøre vort hjerte modtageligt for frafaldnes tanker.
Hvordan gør Djævelen et menneske til et muligt bytte, et offer for frafald?
Hvad benytter Djævelen ellers for at få os bort fra sandheden? Jo, har han ikke altid forsøgt at ægge til oprør, at få Jehovas tjenere til at kritisere dem der fører an? ’De ældste forstår ingenting. De er alt for kritiske, alt for krævende,’ vil nogle måske sige.
Enkelte vil måske gå endnu videre og hævde at Jehovas Vidners styrende råd eller andre ansvarshavende brødre ikke respekterer deres samvittighedsfrihed og den enkeltes „ret" til at fortolke Bibelen. Men husk Josefs ydmyge ord: „Tilkommer det ikke Gud at give tydninger?" (1 Mosebog 40:8) Og forudsagde Jesus ikke om de sidste dage at en organisation af salvede, „den trofaste og kloge træl", ville få betroet at servere åndelig mad i rette tid? (Mattæus 24:45-47) Tag dig i agt for dem der forsøger at fremsætte deres egne synspunkter i modstrid med den lære vi har modtaget.
Tag dig også i agt for dem der gerne vil kaste alle bånd af sig eller som lover frihed, idet de påstår at Jehovas vidner er trælle! Om falske lærere sagde Peter: „Mens de lover dem frihed, er de selv fordærvelsens trælle. For den man overvindes af, er man træl af." — 2 Peter 2:1, 19.
Hvad er ofte motivet når nogle kritiserer Selskabet eller dem der fører an? Er det ikke mange gange dét at vor forståelse af Bibelen på en eller anden måde berører dem personligt? I stedet for at rette sig ind efter den sunde lære og følge den fornuftige vejledning der gives, vil de have organisationen lavet om. Lad os tage nogle få eksempler:
En broder insisterer på at gå i noget usædvanligt tøj eller at have en usædvanlig frisure. De ældste synes ikke at han er et godt eksempel og giver ham ikke visse forrettigheder, som for eksempel at undervise fra podiet. Han tager det fortrydeligt op og hævder at de prøver at fratage ham hans kristne frihed. Men hvad ligger der bag dette ræsonnement? Er det ikke som regel stolthed, en uafhængighedens ånd, eller et temmelig barnligt ønske om at få sin vilje? Dette er tilsyneladende en lille ting, men hvis man tænker sådan, kunne man ’give plads for Djævelen’. Kærlighed og ydmyghed vil derimod få os til at vælge en klædedragt og stil der afspejler fordringsløshed og ikke støder an. Vi bør ønske at gøre alt til fremme af den gode nyhed og ikke være os selv til behag. — Romerne 15:1, 2; 1 Korinther 10:23, 24.
Lad os tage et andet eksempel. Nu og da hører man nogle udtrykke tvivl med hensyn til om Bibelens forbud mod at spise blod virkelig gælder blodtransfusion. Men hvad ligger der bag dette ræsonnement? Er det mon frygt — frygt for at miste det nuværende liv eller en man holder af? Er opstandelseshåbet ved at blive uvirkeligt for dem? Trofaste kristne søger ikke at omgå eller udvande Guds lov. At afholde sig fra at bruge blod som næring til legemet er lige så nødvendigt som at afholde sig fra utugt og afgudsdyrkelse, hvilket alt sammen fordømmes i det dekret som apostlene og de ældste i Jerusalem udstedte under den hellige ånds ledelse. — Apostelgerninger 15:19, 20, 28, 29.
Nogle der har en kritisk indstilling hævder at Jehovas organisation er for streng når den siger at vi skal afskære enhver selskabelig forbindelse med udstødte. (2 Johannes 10, 11) Men hvorfor mener de det? Er det fordi de nærer stærke familiefølelser eller en misforstået loyalitet over for en ven og sætter disse bånd højere end loyaliteten over for Jehova og hans normer og krav?
Tænk også på at hvis man fortsætter med at komme sammen med en der er blevet udstødt, også selv om det er en der står en så nær som en slægtning, kan det få vedkommende til at drage den slutning at det han har gjort ikke er så alvorligt, og det kan skade ham yderligere.
Hvis man undlader at komme sammen med ham, kan det få ham til at længes efter det han har mistet og ønske at opnå det igen.
Jehovas vej er altid den bedste, og det er en beskyttelse for os at følge den. — Ordsprogene 3:5.
En anden igen hævder måske at Bibelen ikke siger noget om at man skal forkynde offentligt fra hus til hus. Men er det fordi han i forvejen ikke bryder sig om dette vigtige arbejde og søger en undskyldning for ikke at deltage i det? Kærlighed til Gud og næsten bør motivere os til at indse hvor presserende dette livreddende arbejde er. Igen er udholdenhed nødvendig. Apostelen Paulus talte om at han selv med udholdenhed havde ’aflagt et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere idet han underviste offentligt og fra hus til hus’. (Apostelgerninger 20:18-21) I stedet for at beklage os, burde vi da ikke loyalt følge hans gode eksempel? Se på de tusinder der er blevet ført ind i den ’ene hjord’ fordi Jehova har velsignet hus-til-hus-arbejdet! (Johannes 10:16) Og glem ikke hvordan det gavner os selv — idet vi oplæres og tugtes og får vor tro styrket — når vi går fra dør til dør for at fortælle folk den gode nyhed. — Jævnfør Apostelgerninger 5:42; 1 Timoteus 4:16.
Til sidst kan vi tage det som Selskabet før i tiden har sagt og skrevet om kronologi. Nogle modstandere påstår at Jehovas vidner er falske profeter. Disse modstandere siger at vi har fastsat årstal, men at der ikke er sket noget. Igen spørger vi: Hvad er disse kritikeres motiv? Tilskynder de Guds folk til at holde sig vågent, eller prøver de snarere at retfærdiggøre at de selv er gledet ind i en uvirksom dvaletilstand? (1 Thessaloniker 5:4-9) Og, endnu vigtigere: Hvad vil du gøre når du hører en sådan kritik?
Hvis én udtrykker tvivl med hensyn til om vi lever i „de sidste dage" for denne ordning, eller måske er inde på den tanke at Gud er så barmhjertig at han bestemt ikke vil lade mange millioner mennesker dø i ’den store trængsel’, så er vedkommende allerede i sit hjerte indstillet på at lytte til denne kritik. — 2 Timoteus 3:1; Mattæus 24:21.
Det er rigtigt at Jehovas folk tidsmæssigt nu og da har måttet revidere sine forventninger. I vor iver har vi ventet den nye ordning tidligere end det var fastsat i Jehovas tidsplan. Imidlertid viser vi vor tro på Guds ord og dets sikre løfter ved at forkynde dets budskab for andre. Desuden gør det at vi har måttet revidere vor forståelse noget, os ikke til falske profeter, og det ændrer heller ikke noget ved den kendsgerning at vi lever i de sidste dage og at vi snart vil opleve „den store trængsel" der vil bane vej for det jordiske paradis. Hvor tåbeligt at mene at reviderede forventninger skulle rejse tvivl om hele sandheden! Der er klare beviser for at Jehova har brugt og stadig bruger sin eneste organisation, med „den trofaste og kloge træl" i spidsen. Vi føler derfor som Peter, der sagde: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord." — Johannes 6:68.
Kun i det åndelige paradis, blandt Jehovas vidner, finder vi den selvopofrende kærlighed som Jesus sagde ville kendetegne hans sande disciple. (Johannes 13:34, 35) Hvad de falske profeter virkelig er, afsløres af deres dårlige frugter. Jesus viste derimod at de gode træer kunne kendes på deres gode frugter. (Mattæus 7:15-20) Og hvilken rigdom af gode frugter findes der ikke i det åndelige paradis! I så godt som hvert eneste land sker der en forbløffende vækst. Riget har nu over 3.000.000 lykkelige undersåtter i hele verden — et levende vidnesbyrd om at Jehova har et folk på jorden.
Vær derfor fast besluttet på at du aldrig nogen sinde vil så meget som røre ved den gift de frafaldne ønsker du skal nippe til. Følg Jehovas kloge befaling om fuldstændig at undgå dem der vil vildlede dig, bedrage dig, føre dig ind på dødens veje. Hvis vi elsker Jehova af hele vort sind og hjerte og af hele vor sjæl, samtidig med at vi elsker næsten som vi elsker os selv, vil der ikke være plads til tanker der afviger fra sandheden.(Mattæus 22:37-39) Vi vil ikke ’give plads for Djævelen’ og vi vil ikke have noget ønske om at søge andre steder hen. Vi vil ikke ’hurtigt blive bragt fra besindelsen’ af falsk lære. — 2 Thessaloniker 2:1, 2. CITAT SLUT