De der viser at de ’ikke er af vor slags’ ved med fuldt overlæg at fornægte Jehovas Vidners tro, bør betragtes og behandles ligesom de der bliver udstødt for en uret adfærd."
... Ja, Bibelen befaler kristne ikke at omgås eller have samkvem med et menneske som er blevet udstødt af menigheden. At menighedens medlemmer ikke omgås en udstødt i nogen åndelig eller selskabelig sammenhæng, er et udtryk for deres loyalitet mod Guds normer og deres lydighed mod hans befaling i Første Korinterbrev 5:11, 13. Dette stemmer med Jesu vejledning om at et sådant menneske skal betragtes på samme måde som „en fra nationerne" blev betragtet af datidens jøder. Det ser ud til at de der bekendte sig til kristendommen, fulgte denne bibelske fremgangsmåde i nogen tid efter apostlenes død.
Men hvor mange kirker i dag retter sig efter Guds klare anvisninger i denne henseende?
En kristen kan blive åndeligt svag, måske fordi han ikke studerer Guds ord regelmæssigt, fordi han har personlige problemer, eller fordi han udsættes for forfølgelse. (1 Kor. 11:30; Rom. 14:1) Det kan være at han holder op med at overvære de kristne møder. Hvad skal man da gøre? Vi husker at apostlene forlod Jesus den nat han blev arresteret, men Jesus havde forinden sagt til Peter: „Når du engang er vendt tilbage, da styrk dine brødre [som også forlod Jesus]." (Luk. 22:32) Ledet af kærlighed kan kristne ældste og andre altså besøge og hjælpe den der er blevet svag og uvirksom. (1 Tess. 5:14; Rom. 15:1; Hebr. 12:12, 13) Det er imidlertid en anden sag når et menneske fornægter sin kristne tro og afskærer sig selv fra menigheden.
14 En der har været en sand kristen kan fornægte sandhedens vej og erklære at han ikke længere betragter sig som et af Jehovas vidner eller ønsker at være kendt som et vidne. Dette, som forekommer meget sjældent, vil i praksis sige at den pågældende fornægter sit kristne standpunkt og med vilje afskærer sig selv fra menigheden. Apostelen Johannes skrev: „De udgik fra os, men de var ikke af vor slags; for hvis de havde været af vor slags, ville de være forblevet hos os." — 1 Joh. 2:19.
15 Et menneske kan også frasige sig sin plads i den kristne menighed ved sine handlinger, for eksempel ved at slutte sig til en organisation hvis mål er i strid med Bibelen og som derfor er under Jehova Guds dom. (Jævnfør Åbenbaringen 19:17-21; Es. 2:4.) Hvis en kristen således vælger at slutte sig til dem som Gud misbilliger, vil det være på sin plads at menigheden tager det til efterretning ved kort at meddele at den pågældende har afskåret sig selv fra menigheden og ikke længere er et af Jehovas vidner.
De der viser at de ’ikke er af vor slags’ ved med fuldt overlæg at fornægte Jehovas Vidners tro, bør betragtes og behandles ligesom de der bliver udstødt for en uret adfærd. CITAT SLUT