( Intern information til vidnerne)
Familiebåndene kan være meget stærke. Derfor er det en prøve for en kristen når vedkommendes ægtefælle, barn, mor, far eller anden nært beslægtet bliver udelukket af menigheden eller afskærer sig selv. (Matt. 10:37)
Hvordan skal loyale kristne behandle et sådant familiemedlem? Hvordan forholder man sig til en udstødt der hører til ens egen husstand? Lad os først se på hvad Bibelen siger om emnet. Dens vejledning gælder i ligeså høj grad forholdet til dem der afskærer sig fra menigheden som forholdet til dem der bliver udstødt.
Guds ord befaler kristne at undgå fællesskab med dem, der er blevet udelukket af menigheden: "I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan … … Fjern det onde menneske fra jer selv (1. kor. 5:11,13)
En anden relevant vejledning er Jesu udtalelse i Mattæus 18:17: "Lad [den udstødte] være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver." Datidens jøder undgik venskaber med ikkejøder og unødig kontakt med skatteopkrævere, som ingen ville omgås. Med andre ord pålagde Jesus sine disciple ikke at komme sammen med nogen der var blevet udelukket af menigheden.
- Se Vagttårnet for 15. november 1981, side 9-12. 7
Loyale kristne har derfor intet åndeligt fællesskab med nogen, der er blevet udelukket af menigheden. Men Guds ord siger desuden, at vi end ikke [vil] spise sammen med en sådan. (1. kor. 5:11). Derfor undgår vi også privat samvær med udstødte. Det vil sige, at vi ikke deltager i udflugter, selskabelighed, sport, indkøb og underholdning sammen med dem. Og vi spiser ikke sammen med dem, hverken privat eller på restaurant.
Bibelen beskriver ikke enhver tænkelig situation, men Andet Johannesbrev, vers 10, viser os hvordan Jehova ser på spørgsmålet: "Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham." Vagttårnet 15. november 1981 kommenterede på side 16 dette vers sådan: "Et enkelt 'goddag' [kan] ofte … være det første skridt til en samtale og måske et venskab. Vil vi ønske at tage dette første skridt over for en udstødt?"
Det forholder sig som beskrevet på side 22 i førnævnte udgave af Vagttårnet: "Sagen er at en kristen der henfalder til synd og må udstødes, forspilder meget: Sit godkendte forhold til Gud … foruden det dejlige fællesskab med brødrene, herunder også en væsentlig del af det samvær han har haft med sine kristne slægtninge."
Vil det sige at en kristen der bor under samme tag som et udstødt familiemedlem, i hverdagen skal afholde sig fra at tale med, spise sammen med og i det hele taget være sammen med et familiemedlem der er blevet udelukket af menigheden? I Vagttårnet for 15. april 1991 stod der i fodnote på side 22: "Hvis der i en kristen husstand er en udstødt slægtning, vil vedkommende stadig tage del i familiens daglige aktiviteter og gøremål". Det er derfor op til familiens medlemmer at afgøre i hvilket omfang de vil have fællesskab med den udstødte når de spiser eller foretager sig noget andet. Dog vil de ikke give brødre som de kommer sammen med, det indtryk at alt er som før udstødelsen.
Vagttårnet for 15. november 1981 siger imidlertid noget tankevækkende på side 19 og 20 angående en, der er blevet udelukket fra eller har afskåret sig selv: "De åndelige bånd der var, er blevet skåret over. Dette gælder også den udstødtes forhold til sine slægtninge, endog de slægtninge som han eller hun bor under samme tag med. … Dette vil medføre ændringer i det åndelige fællesskab der har eksisteret i hjemmet. Hvis det f.eks. er manden, der er blevet udstødt, vil hans kone og børn ikke føle sig godt tilpas ved at han fører ordet ved et familiebibelstudium eller leder familien i bibellæsning og bøn. Hvis han vil bede en bøn, f.eks. ved måltidet, har han ret til at gøre det i sit eget hjem. Men de kan stille bede deres egne bønner til Gud. (Ordsprogene 28:9; Salme 119:145, 146)
Hvis et hjemmeboende mindreårigt barn bliver udelukket
af menigheden, har de kristne forældre naturligvis pligt til at tage sig af deres barn. I Vagttårnet for 15. november 1988 stod der på side 20: "Ligesom de vil blive ved med at sørge for føde og klæder og husly, må de stadig oplære og tugte deres barn i overensstemmelse med Guds Ord (Ordspr. 6:20-22; 29:17)
Kærlige forældre kan således afholde et bibelstudium med deres barn også selvom han eller hun er udstødt. Måske vil barnet hurtigere komme på fode igen hvis studiet holdes med ham eller hende alene. Men det kan også være at vedkommende får lov til fortsat at deltage i familiestudiet". - Se også Vagttårnet for 1. oktober 2001, side 16,17.
Situationen er anderledes hvis et familiemedlem der er blevet udstødt eller har afskåret sig selv fra menigheden, bor uden for hjemmet," skrev Vagttårnet for 15. april 1988, side 28. " I så fald vil det sikkert være muligt at undgå så godt som enhver kontakt med vedkommende. Selv i tilfælde hvor familieanliggender vil kræve en vis kontakt, bør den afgjort afholdes på et minimum" i harmoni med Guds ords påbud om at " holde op med at omgås enhver", der synder uden at ændre sind. (1. kor. 5:11)
Selv eventuelle forretningsmæssige kontakter vil de begrænse til et absolut minimum. - Se Vagttårnet for 15. november 1981, side 21,22.
Vagttårnet har omtalt en anden tænkelig situation: "Hvad så hvis en nær slægtning, som f.eks. en søn eller en far eller mor som ikke bor i hjemmet, er blevet udstødt og derefter ønsker at flytte tilbage til eller ind hos den troende familie? Familien kan da tænke tingene igennem og beslutte hvad der skal gøres. Det kan f.eks. være at en udstødt far eller mor som er oppe i årene, er syg og ikke længere i stand til at klare sig selv enten økonomisk eller fysisk. I et sådant tilfælde er kristne børn både bibelsk og moralsk forpligtede til at hjælpe (1. Tim. 5:8) … Den endelige beslutning kan afhænge af sådanne faktorer som det ældre familiemedlems virkelige behov, hans eller hendes indstilling, og familieoverhovedets hensyntagen til husstandens åndelige velfærd." Vagttårnet for 15. november, side 20
Angående børn i denne situation fortsatte artiklen: "I nogle tilfælde har kristne forældre ladet et udstødt barn som er blevet legemligt eller mentalt syg, flytte hjem et stykke tid. Forældrene kan dog i hvert enkelt tilfælde vurdere de foreliggende omstændigheder. Har en udstødt søn hidtil klaret sig selv, og er han nu ude af stand til det? Eller ønsker han i første række at flytte tilbage fordi tilværelsen derved bliver nemmere for ham? Hvordan er hans moral og indstilling? Vil han føre 'surdej' ind i hjemmet? - Gal. 5:9"
Det gavner at følge Bibelens høje moralnormer. (1. Peter 1:14-16) Det beskytter os mod fordærvende påvirkning (Gal. 5:7-9) Det giver også overtræderen mulighed for at få fuld af tugten, som kan få ham til at frembringe "en frugt, der fører til fred, nemlig retfærdighed" - Hebr. 12:11
Efter at have hørt et foredrag ved et kredsstævne blev en broder og hans kødelige søster enige om at de måtte forholde sig anderledes til deres mor, som boede et andet sted og havde været udstødt i 6 år. Lige efter stævnet ringede broderen til moderen og fortalte at han og søsteren holdt meget af hende, men at de ikke længere kunne tale med hende undtagen i tilfælde af at vigtige familieanliggender krævede at de kontaktede hinanden.
Kort efter begyndte moderen at komme til møderne, og med tiden blev hun genoptaget. Hendes mand, som ikke havde samme tro, begyndte at studere og blev siden døbt.
Når vi loyalt støtter den bibelsk begrundede ordning med at udelukke overtrædere, viser vi at vi elsker Jehova, og at vi er et svar til dem, der smæder ham. (Ordsprogene 27:11)
Vi kan være sikre på at Jehova til gengæld vil velsigne os. Om ham skrev kong David: "Hans forskrifter, dem vender jeg mig ikke fra. Mod de loyale handler du loyalt" 2. Samuel 22:23,26 " CITATUDSTØDELSE