I en artikel fra Vagttårnet, 15. december 2003, drager organisationen hele vejen igennem en parallel mellem Noas dage og vor tid. Artiklen hedder "ÅRVÅGENHED VIGTIGERE END NOGENSINDE FØR", og den lægger dermed op til, at vidnerne fortsat skal leve i forventningen om, at "den nye verden" er lige om hjørnet. Men samtidig lægger organisationen op til - uden at sige det direkte - at Harmagedon, der er Guds krig, og som skal efterfølges af en fredfyldt "ny verden", måske først kommer i 2034. På denne måde helgarderer organisationen sig, så den stadigvæk i mange år frem kan holde gejsten oppe, eller håbe på at holde gejsten oppe, hos medlemmerne. I det følgende vil jeg citere fra artiklen og komme med mine egne kommentarer bagefter:
CITAT "Hvis vi har en klar forståelse af hvilke ligheder der er mellem Noas tid og vore dage, vil det styrke vor overbevisning om, at enden på den nuværende verden er nær. Men hvilke lighedspunkter er der?
Der er mindst fem, og det første er, at der gives utvetydig advarsel om den kommende ødelæggelse.
På Noas tid erklærede Jehova: "Min ånd skal ikke virke for stedse på mennesket, eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år". Da Gud fremsatte den erklæring i 2.490 f.v.t.,
markerede det begyndelsen til enden for den daværende ugudelige verden. Tænk over hvad det betød for dem, der levede dengang! Kun 120 år mere, og Jehova ville bringe vandfloden med dens vande over jorden for at
ødelægge alt kød under himlen…
Noa blev i flere årtier i forvejen advaret om den kommende katastrofe, og han brugte tiden klogt ved at træffe forberedelse til at overleve … … Hvad med os? Der er gået næsten 90 år siden de sidste dage begyndte i 1914.
Der er slet ingen tvivl om, at vi befinder os i endens tid. … Derfor er det tiden til at udføre Jehovas vilje og gøre sig helt klart, at den tid, der er tilbage, er begrænset, og at arbejdet haster." CITAT SLUT
Når vidnerne læser denne artikel, vil mange af dem sikkert drage den konklusion, at Harmagedon vil komme i 2034. Begyndelsen til enden i Noas dage begyndte 120 år før vandfloden,
og i dag er der næsten gået 90 år, siden "de sidste dage" begyndte i 1914 - skriver Vagttårnet. Hvis lighedspunkterne mellem "endens tid" i Noas dage og "endens tid" i dag skal være fuldendt,
vil Harmagedon komme om 30 år. Intet sted i artiklen forhindrer forfatteren i hvert fald vidnerne i at ræsonnere således. Hvis ikke man fra ledelsen side har ønsket, at vidnerne skulle få denne opfattelse, havde man helt sikkert
advaret dem mod det, vil jeg mene.
Under alle omstændigheder har Vagttårnet tildelt sig selv endnu 30 år, hvor det kan proklamere, at "enden er nær!"
Det kunne i denne sammenhæng være på sin plads at læse, hvad det tidligere har skrevet om samme emne. Jeg har fundet et citat fra Vagttårnet, der interessant nok er fra året 1975. I bogen Evigt liv i Guds børns frihed
fra 1966 skriver Vagttårnsorgani-sationen så at sige direkte, at Harmagedon ville komme i efteråret 1975. Men ligesom det var tilfældet med året 1914, begyndte man at trække i land, jo nærmere man kom tidspunktet for
profetiens opfyldelse. Det fremgår også af denne artikel fra 1975, nærmere betegnet 1. februar, side 59-65. Den hedder: Et profetisk drama forudskildrer at nogle overlever.
CITAT: "Over hundrede år før forholdene blandt menneskene nåede deres værste stadium, besluttede [Gud] sig til at gribe ind og at fastsætte det nøjagtige tidspunkt for hvornår det skulle ske. I en erklæring som
menneskene fik kendskab til, sagde Gud: "Min Ånd skal ikke for evigt blive i menneskene, eftersom de jo dog er kød; deres dage skal være 120 år." (1 Mos. 6:3) … …
Nu havde han sat en frist for dens tiltagende fordærv … Endnu tolv årtier, så ville han skride til handling over hele jorden. Den daværende generation ville ikke få en naturlig død!" CITAT SLUT
Ligesom Vagttårnet 15. dec. 03 slår artiklen fast, at Noa fik at vide, at der ville komme en vandflod 120 år før, det skete. Det, man skal lægge mærke til, er, at i modsætning til den nye artikel, så fastsatte Vagttårnet i 1975
ikke længden af "endens tid" i Noas dage til 120 år, men til den tid det tog at bygge arken, og det tog ifølge Vagttårnet langt mindre end 100 år. Det fremgår af den efterfølgende tekst:
CITAT: "Noa byggede arken sammen med sine gifte sønner, og det skete således i en periode på langt mindre end hundrede år før Vandfloden brød løs. Arkbyggeriet foregik med andre ord i "endens tid"
for "den gamle verden" … … Ud fra Bibelen og bibelprofetiernes opfyldelse er det blevet fastslået at „endens tid“ for den nuværende „verden“ begyndte i efteråret 1914."CITAT SLUT
Når man læser bibelen, står der intet om, at Noa fra starten af byggede arken sammen med sine gifte sønner. Den skriver blot, at han blev far til Sem, Kam og Jafet, efter han var blevet 500 år gammel, og at han var 600 år,
da vandfloden kom. Hvorfor skriver Vagttårnet da det? Den eneste grund, jeg kan se, er den, at man ved at give beretningen denne drejning kunne forsvare, at "det nutidige modbillede til byggearbejdet" ville vare
langt mindre end hundrede år. Konklusionen for læserne dengang måtte være, at Harmagedon ville komme, inden der var gået langt mindre end 100 år fra 1914.
En anden ting er, at Vagttårnet efter min mening har en besynderlig fortolkning af dette skriftsted: "Min ånd skal ikke virke stedse på mennesket, eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være 120 år."
Jeg vil mene, at enhver, der læser dette, umiddelbart forstår det således, at menneskets levealder fremover – efter vandfloden – skulle være omkring 120 år – og ikke op til tusind år, som – hvis man skal tro bibelen –
havde været menneskets levealder hidtil.
Efter 1975 begynder Vagttårnet at lægge mere og mere vægt på, at Harmagedon vil komme inden for den generations levetid, der oplevede 1914.
I 1981 advarede det mod at sætte år på længden af "endens tid" i vore dage og kom i den forbindelse ind på "de 120 år". En sådan advarsel lyder ikke i Vagttårnet, 15. december 03!
Under SPØRGSMÅL FRA LÆSERNE kunne man i Vagttårnet 15. jan. 81, side 22-23, læse følgende:
CITAT: "Hvad er det så for en "generation" der "afgjort ikke [skal] forsvinde før alt dette sker"? Udtrykket sigter ikke til en bestemt tidsperiode, en periode som nogle har søgt at fastsætte
til 30, 40, 70 eller endda 120 år, men derimod til mennesker, nemlig de mennesker der levede, når ’veerne’ over den domfældte verdensordning begyndte. Det vil sige den generation af mennesker, der oplevede … 1914."
"Hvis man … ansætter 10 år som den alder hvor en begivenhed prenter sig varigt i et menneskes hukommelse, er der i dag over 13 millioner amerikanere som har „en erindring om den første verdenskrig“.
Og selv om den nuværende onde verdensordning skulle fortsætte indtil århundredskiftet, hvilket er højst usandsynligt i betragtning af tendensen i verdensbegivenhederne og opfyldelsen af Bibelens profetier, ville der stadig
være nogle mennesker tilbage af den generation der oplevede den første verdenskrig." CITAT SLUT
Som nogle sikkert ved, gik Vagttårnet i 1995 bort fra læren om, at enden kommer inden for en generations levetid fra 1914. Det var de i sagens natur også nødt til. Men den omstændighed, at der ikke længere kunne sættes
en øvre grænse for længden af ”endens tid”, må have efterladt et vis tomrum hos mange vidner. Drivkraften bag deres forkyndelse har jo altid været, at så mange mennesker som muligt skal frelses, inden det er for sent, fordi
"enden er nær!".
Man kan med rette spørge, hvad Vagttårnet egentlig mener, når det skriver, at "enden er nær"? Hvor lang tid er "nær"? For de vidner, der stiller dette spørgsmål i dag, må det nye Vagttårn være et
svar på deres spørgsmål. "Nær" er 30 år, eller kan nu højst være 30 år!
Vagttårnet har som bekendt i hele sin historie haft en forkærlighed for at spekulere i årstal. I perioden efter fiaskoen med henholdsvis 1925 og 1975 har det naturligvis været påpasselig med at udtale sig alt for kategorisk
om det nøjagtige tidspunkt for Harmagedon. Og efter 1995 har de blot sagt, at "enden er nær!".
Men problemet for ledelsen er, at tilgangen af nye medlemmer går meget langsomt frem, når der ikke kan sættes årstal på Harmagedon, eller hvis ikke man kan tidsfæste denne begivenhed inden for en overskuelig periode.
Tilvæksten af nye medlemmer har vel næppe før været så lav som nu, og det kan måske forklare, at Vagttårnet begynder at pege på nye årstal, selvom det endnu ikke er så direkte, som det var tilfældet med 1975-profe-tien.
Jeg vil slutte med at citere, hvad Vagttårns-organisationen skrev om 1975 i bogen Evigt liv i Guds børns frihed, der udkom i 1966 på engelsk og i 1969 på dansk. Dengang oplevede Vagttårnet en forrygende vækst op til året
19755. Selvom mange senere faldt fra, havde profetien om året 1975
alligevel givet organisationen et vældigt skub i den rigtige retning.
CITAT: "Nu i det tyvende århundrede er der uafhængigt af tidligere kronologier blevet opstillet en kronologi, som ikke blindt følger nogen af kristenhedens traditionelle kronologiske beregninger. Ifølge denne pålidelige
kronologi sættes menneskets skabelse til år 4.026 f.v.t., og de første sekstusinde år efter menneskets skabelse vil ifølge denne kronologi udløbe i 1975.
De første seks tusinde år af menneskets eksistens på jorden vil altså snart udløbe, ja i denne generations levetid. … …
Hvor ville det passe glimrende, om Jehova Gud gjorde denne kommende syvende periode på ét tusinde år til en sabbatsperiode med hvile og udfrielse. … Det ville være højst velkomment for menneskeheden. Det ville også
være højst betimeligt set fra Guds standpunkt. … Det ville ikke være tilfældigt, men helt i overensstemmelse med Jehova Guds kærlige hensigt, at lade det herredømme, som Jesus Kristus, der er "herre over
sabbaten", skal udøve over jorden, løbe parallelt med det syvende millennium eller årtusind af menneskets eksistens." CITAT SLUT
Skrev Vagttårns-organisationen dengang, at Harmagedon ville komme i 1975? Ja, det mener jeg. Den skrev for det første, at den kronologi, der pegede frem til 1975, var pålidelig. Og for det andet skrev den, at det var i
overensstemmelse med Guds hensigt at lade Jesu herredømme løbe parallelt med det syvende årtusind af menneskets eksistens, og at det ville være højst betimeligt set fra Guds standpunkt.
Altså havde Vagttårns-organisationen utvetydigt gjort sig klog på, hvad der var Guds standpunkt og hensigt. I stedet for at skrive: "VI mener, at Tusindårsriget bryder ud i 1975", så skrev man i stedet for, at det
var GUDS standpunkt og hensigt at lade sit herredømme løbe parallelt med det syvende årtusind af menneskets eksistens. Ifølge bogen ville dette årtusind begynde i efteråret 1975. Klarere kan man vel næppe udtale sig.
Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv: "Vil vidnerne stadigvæk lade sig føre bag lyset, eller bliver de som gruppe betragtet aldrig klogere?"