For nogen tid siden omtalte dagspressen i U.S.A. en retskendelse om at cunnilingus og fellatio blandt voksne ikke længere var strafbart i en bestemt amerikansk stat. Vil det sige at det udelukkende er et personligt samvittighedsspørgsmål om kristne kan foretage sådanne handlinger inden for ægteskabet?
Det er ikke dette blads formål at beskæftige sig med alle de intimere sider af det ægteskabelige samliv. Imidlertid er sådanne handlinger som dem der blev behandlet i den pågældende retssag, blevet temmelig almindelige og har fået ret stor omtale. Selv skolebørn bliver oplyst om disse ting som et led i seksualundervisningen. Vi ville derfor svigte vort ansvar hvis vi undlod at give bibelsk vejledning som kan hjælpe oprigtige kristne der bestræber sig for at følge en ren handlemåde som vil medføre Skaberens velsignelse. Også på apostelen Paulus’ tid forekom der afvigende seksuelle handlinger, og han forholdt sig ikke tavs, som man ser når man læser Romerbrevet 1:18-27. Vi kan derfor kun følge hans gode eksempel og behandle det stillede spørgsmål her.
Apostelen har givet os et princip som hjælper os til at nå frem til den rette konklusion med hensyn til bedømmelsen af seksuelle handlinger. Han taler om „den naturlige omgang med kvinden", som nogle havde vendt sig fra for at gøre det der var ’unaturligt’, hvorved de tilfredsstillede „vanærende lidenskaber" og „øvede skamløshed". Apostelen beskæftiger sig specielt med homoseksuelle handlinger, og fordømmer dem. Men selve princippet — at tilfredsstillelsen af kønsdriften kan være ’naturlig’ eller ’unaturlig’ — gælder lige så vel i det spørgsmål vi har til behandling. — Se også Tredje Mosebog 18:22, 23.
Den naturlige måde for ægtefæller at have kønslig forbindelse på, fremgår ret tydeligt af den udformning Skaberen har givet deres respektive organer, og det skulle ikke være nødvendigt her at beskrive hvordan disse organer passer sammen i et normalt samleje. Vi tror at langt de fleste, lige bortset fra dem der er blevet indoktrineret med det synspunkt at ’alt er tilladt i ægteskabet’, normalt vil finde cunnilingus og fellatio, og ligeledes analcoitus (af latin anus, endetarmsåbning, og coitus, samleje), frastødende, og vil forkaste sådanne handlinger. Hvis disse former for samleje ikke er „unaturlige", hvad er så unaturligt? At de der foretager sådanne handlinger gør det med gensidigt samtykke og er gift med hinanden, gør ikke handlingerne naturlige eller sømmelige. Er dette standpunkt ’snæversynet’ eller ’yderliggående’?
Nej, det er det ikke. Flere stater i U.S.A. har længe haft love imod netop sådanne handlinger og betegner dem som former for „sodomi" selv om de der giver sig af med dem er gift. På grund at denne juridiske brug af det engelske ord „sodomy", defineres det på denne måde i Webster’s Third New International Dictionary: „kønslig omgang med en af det samme køn eller med et dyr eller unaturlig kønslig omgang med en af det modsatte køn; især: det at føre det mandlige organ ind i en andens mund eller endetarm." Der er naturligvis forskel på ordbøger og love; vort standpunkt bygger også først og fremmest på Guds ord, Bibelen. Dog tjener sådanne verdslige vidnesbyrd et formål der i princippet svarer til det apostelen sagde i Første Korinterbrev 5:1. Paulus viste dér at den kønslige omgang som et medlem af Korintermenigheden gav sig af med, var af en sådan art at den endog fordømtes blandt hedningerne. Det at ordet „sodomi" i vore dage anvendes om de nævnte former for samleje, viser derfor at vi ikke er urimelige når vi siger at sådanne handlinger ikke alene er „unaturlige" men også groft unaturlige.
Men eftersom ægteskabet stammer fra Gud, er det standpunkt vi med vor samvittighed tager til det intime ægteskabelige samliv, ikke grundet på eller bestemt af verdslige synspunkter. At en eller anden lov tilsidesættes og at cunnilingus og fellatio (eller lignende former for unaturligt samleje) erklæres for ’lovlige’, ændrer derfor ikke vort bibelsk begrundede standpunkt. I en verden hvor moralen stadig forfalder kan vi kun vente at nogle domstole i større eller mindre grad vil bukke under for den voksende tendens til seksuel perversitet, ligesom flere præster og læger har gjort.
Vi har ikke til hensigt at forsøge at trække en nøjagtig grænse hvor det „naturlige" hører op og hvor det „unaturlige" begynder. Men vi tror at en kristen, ved at meditere over Bibelens principper, skulle være i stand til at erkende i det mindste hvad der er groft unaturligt. På andre områder må den kristne lade sig lede af sin egen samvittighed; dette gælder blandt andet i spørgsmål om kærtegn og ’kærlighedsleg’ før samleje. (Jævnfør Ordsprogene 15:18, 19.) Men selv her vil den kristne der ønsker at bære Guds hellige ånds frugter gøre klogt i at undgå handlinger der grænser til, eller som let kunne føre til, unaturlige former for samleje.
Hvad nu hvis nogle ægtepar i menigheden, enten før i tiden eller for nylig, har givet sig af med handlinger som dem vi her har beskrevet, idet de hidtil ikke har forstået hvor alvorlig en overtrædelse det var? De kan søge Guds tilgivelse i bøn og vise at de oprigtigt har ændret sind ved nu at afholde sig fra sådanne groft unaturlige handlinger.
Det påhviler afgjort ikke de ældste eller nogen anden i den kristne menighed at blande sig i ægtepars privatliv. Men hvis fremtidige tilfælde at grov unaturlig adfærd — som for eksempel cunnilingus, fellatio eller analcoitus — bringes til de ældstes kundskab, bør de dog prøve at rette forholdet før der sker yderligere skade, i lighed med hvad de ville gøre i forbindelse med enhver anden alvorlig overtrædelse. Det der ligger dem på sinde er naturligvis at hjælpe dem der kommer på afveje og ’fanges i Djævelens snare’. (2 Tim. 2:26) Men hvis nogle med overlæg viser respektløshed for Jehova Guds ægteskabelige ordning, vil det være nødvendigt at fjerne dem fra menigheden som farlig „surdej" der kunne besmitte andre. — 1 Kor. 5:6, 11-13.
Hvad nu hvis en kristen kvinde er gift med en ikke-troende, og hendes ægtemand insisterer på at hun er med til sådanne groft unaturlige handlinger? Giver apostelens ord: „Hustruen råder ikke over sit eget legeme, det gør hendes mand," hende grundlag for at bøje sig for mandens krav? (1 Kor. 7:4) Nej, for mandens myndighed til at råde i et sådant tilfælde er kun relativ. Gud har altid den største myndighed. (1 Kor. 11:3; Ap. G. 5:29) Det apostelen talte om var desuden normal kønslig omgang, som det fremgår af sammenhængen. Når en hustru nægter at være med til uhellige handlinger kan det ganske rigtigt bringe hende genvordigheder eller endog forfølgelse, men situationen er den samme som hvis hendes mand krævede at hun skulle være med til en form for afgudsdyrkelse, misbrug af blod, uærlighed eller en anden uret handling.
Millioner af ægtepar over hele jorden, både i fortiden og nutiden, har fundet at uselvisk kærlighed giver begge ægtefæller glæde og fuld tilfredshed i det intime ægteskabelige samliv, uden at de behøver at benytte perverse metoder. Idet vi erkender at den fordærvede verden snart vil blive udslettet, kan vi tænke på apostelen Peters ord: „Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme." Ja, tiden er ikke inde til at vi henfalder til, eller lader andre forlede eller presse os til, uhellige handlinger blot for at tilfredsstille selviske lidenskaber. Ikke hvis vi virkelig håber at opnå livet i den rene ny orden der nu er nær. (2 Pet. 3:11, 12; Jud. 7) Kristne ægtefæller kan altså holde ’ægtesengen ubesmittet’ hvis de ikke alene afholder sig fra utugt og ægteskabsbrud, men også undgår besmittende, unaturlige handlinger. — Hebr. 13:4.
Hvad betyder ordene i Første Korinterbrev 7:1: „Det [er] godt for en mand ikke at røre en kvinde"? — U.S.A.
Disse ord af apostelen Paulus danner indledning til en behandling hvori den ugifte stand anbefales fremfor ægteskabet som en bedre nådegave for dem der ejer selvbeherskelse og er besluttede på helt og fuldt at hellige sig det der fremmer den sande tilbedelse. (1 Kor. 7:6-9) Hvor ordet „røre" benyttes på tilsvarende måde i De hebraiske Skrifter, betegner det kønslig omgang. Med hensyn til Abrahams hustru Sara sagde Jehova for eksempel til Abimelek: „Jeg har også hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at røre hende. Men send nu mandens hustru tilbage." (1 Mos. 20:6, 7) Også i Ordsprogene 6:29 står ordet „røre" for kønslig omgang: „Så[ledes] er det at gå ind til sin næstes hustru; ingen, der rører hende, slipper for straf."
I overensstemmelse med den bibelske brug af udtrykket „røre" er Paulus’ udtalelse om ’ikke at røre en kvinde’ en opfordring til at undgå enhver sanselig eller kønslig kontakt. Kun inden for ægteskabet kan man have en sådan kontakt på en ærefuld måde. Eftersom det er tilfældet sagde Paulus — da han skrev at ’det er godt for en mand ikke at røre en kvinde’ — i realiteten at den kristne gør vel i at forblive ugift, og sådan gengives sætningen i An American Translation og Weymouths New Testament. Apostelen uddyber derpå emnet i det efterfølgende.
Det er også værd at bemærke at formaningen om „ikke at røre en kvinde" følger efter en kraftig advarsel imod utugt. (1 Kor. 6:15-20) Ved en lejlighed sagde Jesus Kristus: „Jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte." (Matt. 5:28.) Så selv det at se på en kvinde med lidenskabeligt begær, er forkert. Hvis manden havde lejlighed til det, ville han føre sit hjertes begæringer ud i handling. (Jævnfør Anden Samuelsbog 11:2-4.) Udtrykket „at røre en kvinde" kan således i udvidet forstand omfatte enhver legemlig berøring der er forårsaget af eller vækker lidenskaberne, eftersom man i et sådant tilfælde er gået et skridt videre end til at se.
Den mand der søger at bevare sin ugifte stand på en ærefuld måde, bør følgelig undgå enhver handling der kunne vække hans lidenskaber eller føre til utugt. Hvis han finder at dette er for vanskeligt for ham, gør han bedst i at gifte sig. Som apostelen Paulus skrev: „For at undgå utugtssynder skal hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand." — 1 Kor. 7:2.
Blev Jesus uren da han rørte ved en død pige for at oprejse hende, som nævnt i Mattæus 9:25?
Ifølge Moseloven blev en israelit der rørte ved et dødt menneske ceremonielt uren i syv dage. For at blive ren igen måtte han gennemgå en renselsesceremoni. Dette indbefattede at han skulle bade sig og tvætte sine klæder den syvende dag. — 4 Mos. 19:11-19.
Apostelen Mattæus beretter at en jødisk synagogeforstander ved navn Jairus engang kom til Jesus og sagde om sin datter der var syg og lå for døden: „Min datter må være død nu; men kom og læg din hånd på hende, så vil hun komme til live." (Matt. 9:18, NW) Markus’ og Lukas’ evangelier bekræfter at pigen var død da Jesus ankom til huset. „Medens han endnu talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: ’Din datter er død, hvorfor gør du mesteren ulejlighed mere?’" (Mark. 5:35; Luk. 8:49) Ville Jesus nu blive uren hvis han rørte ved hendes døde legeme? Nej, på ingen måde.
Jesus oprejste pigen, førte hende tilbage til livet. Mattæus skriver: „Han [gik] ind og tog hende ved hånden; og pigen rejste sig op." (Matt. 9:25) I stedet for at blive uren fjernede Jesus årsagen til urenheden, det døde legeme. Han gjorde det ved at vække barnet til live. „Straks stod pigen op og begyndte at gå omkring." Hun var derfor ikke uren og gjorde heller ikke dem urene der måske rørte ved hende. Det var Jesus der havde bragt renheden med sig, og han behøvede ikke at gennemgå nogen renselsesceremoni. — Mark. 5:41, 42; Luk. 8:54, 55.
[Fodnote]
Cunnilin'gus (af latin cunnus, kvindelige kønsdele, og lingere, slikke) betegner seksuel tilfredsstillelse ved slikning af kvindelige genitalier; stimulering af klitoris med tungen. Fella'tio (af latin fellare, suge) betegner seksuel tilfredsstillelse ved indførelse af penis i anden persons mund; stimulering at penis med munden. — Gyldendals Fremmedordbog.CITAT SLUT