To-vidner-reglen

Indsat januar 2021 af Jette Svane

En lang række af chokerende historier er blevet offentliggjort i Norge under overskriften: ”A Parallel Court System: Jehovah’s Witnesses’ Judicial Committees”

(Dansk: Et parallelt domstolssystem: Jehovas Vidners dømmende udvalg.)

2019

”Et parallelt domstolssystem: Jehovas Vidners dømmende udvalg: Fire kvinder. Fire historier. Sådan håndterer Jehovas Vidners dømmende udvalg alvorlige sager, ofte straffesager, uden for det officielle retssystem”.

Læs artiklen her >>

Andre sager er blevet rapporteret i Finland, Portugal, Spanien, Irland og flere offentliggøres i Sydamerika.

En kampagne i Holland har resulteret i en officiel undersøgelse af Jehovas Vidners politik og interne retssystem. En igangværende straffesag i dette land førte til en politirazzia på Jehovas Vidners hovedkvarter i Emmen. Flere rigssale er også blevet gennemsøgt.

I Storbritannien undersøger The Guardian artiklen ”Two Witness Rule” (to-vidner-reglen) med en tværpolitisk støtte fra parlamentsmedlemmer. I Amerika har Jehovas Vidner fået bøder på flere millioner dollars i retten på grund af anklager om sexmisbrug af børn.I Montana fik et enkelt sexmisbrugsoffer 35 millioner dollars i erstatning i september 2018. I Canada verserer et kæmpestort sagsanlæg på i alt 66 millioner dollars. I Australien afslørede The Royal Commission, at der var beviser for, at Jehovas Vidner dækkede over misbrug. De havde ikke rapporteret et eneste tilfælde af misbrug til politiet på trods af, at der blev fremsat omkring 1500 beskyldninger mod mere end 1000 medlemmer.

Offeret får mundkurv på

For at gøre alt værre i et forfængeligt forsøg på at beskytte Vagttårnsorganisationens omdømme, får alle, der kender til sagen, besked på ikke at tale med nogen om det. Heller ikke ofret må lade det gå videre. Derved afholder man vedkommende fra at søge trøst og lindring hos en forsstående voksen.

De skyldige i børnemisbrug undgår retssager

To-vidner-reglen, der anvendes af Jehovas Vidners ældste i deres dømmende udvalg i forbindelse med beskyldninger om seksuelt misbrug af børn, skal opgives og afvises, lyder det. Det har gjort det muligt for forbryderen at undgå en retssag. Nogle har endda forgrebet sig på flere ofre og undgået straf. Uanset hvor troværdig beskyldningerne er, skal der inden for Jehovas Vidner være enten en tilståelse eller et andet vidne til forbrydelsen, før der foretages nogen handling.

To skrifter bruges til at retfærdiggøre dette. Den første er i Femte Mosebog 19:15, som siger:

"Intet menneske kan optræde som vidne mod en mand, der rejser en sag mod nogen, når det gælder misgerning eller synd, hvad synd det end er, han begår; kun på to eller tre vidners udsagn kan en sag afgøres."(Mosebog 19:15)

Man kan imidlertid ikke retfærdiggøre at anvende dette skriftsted i forbindelse med et barns påstand om seksuelt misbrug. I et efterfølgende kapitel i 5. Mosebog var der ikke behov for to vidner til at dømme en mand og kvinde til døden:

”Når en mand inde i byen møder en jomfru, der er forlovet med en anden, og har samleje med hende, skal I føre dem begge ud til byens port og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke skreg om hjælp i byen, og manden, fordi han ydmygede sin næstes brud. Du skal fjerne det onde fra din midte." (5 Mosebog 22:23, 24)

Når der ikke blev krævet to vidner til hændelsen mellem en voksen mand og kvinde, hvorfor skulle der da være behov for to vidner til en beskyldning om misbrug af børn?

Et andet skriftsted, der blev brugt til at støtte "to-vidner-reglen, er en erklæring fra Jesus:

Hvis din bror begår en synd, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, har du vundet din bror. Men hører han dig ikke, så tag endnu en eller to med dig, så en sag kan blive afgjort ved to eller tre vidners udsagn. Hvis han ikke lytter til dem, skal du tale med menigheden. Hvis han ikke engang lytter til menigheden, så lad ham være for dig som en hedning og skatteopkræver."(Mattæus 18:15-17)

Bortset fra at vi ikke bruger den slags brutale straffemetoder, som findes i Moseloven, i dag, er det klart, at der ikke blev henvist til sager, der involverede et barn. Derfor, hvis en ældste i Jehovas Vidner får kendskab til en påstand om misbrug af børn, bør han rapportere det til de relevante myndigheder i landet, uanset om det er et lovkrav eller ej. At rapportere en påstand om misbrug betyder ikke nødvendigvis, at han eller hun er sikker på, at der er begået en forbrydelse. Det betyder heller ikke, at han eller hun beskylder nogen for en forbrydelse. Den anklagede kan være uskyldig. Men ved at gå til myndighederne sikrer man, at beskyldninger om seksuelt misbrug bliver undersøgt ordentligt af professionelle mennesker. De sekulære myndigheder har personale, der har tilstrækkelig uddannelse og ressourcer til at håndtere sådanne kriminelle aktiviteter.

Der er ingen bibelsk grundlag for ikke at henvise en sag om misbrug af børn til myndighederne, ligesom man ville gøre ved andre alvorlige forbrydelser. I det 21. århundrede må vi tage anklager om misbrug af børn meget alvorligt. Beskyldninger om misbrug skal undersøges grundigt af de relevante myndigheder, og ofre skal støttes af uddannede fagfolk. Selvom ældste er velmenende, er de helt utrænede og ofte uvidende om effektive børnesikringsprocedurer.

Jehovas Vidner beskriver deres religion som en ren organisation. Bør ikke en sådan organisation føre an i beskyttelsen af børn og deres mest sårbare? Alligevel har de "verdslige" myndigheder højere standarder for beskyttelse af børn end den såkaldte "Guds rene organisation".

Når Jehovas Vidner er under øget kontrol af myndighederne, er det ikke på grund af forfølgelse. Det er fordi Vagttårnet fortsætter med at føre en politik, der kan skade børnene i organisationen.

Læs artikel om offer, der bliver advaret om at gå til politiet her >>