Ny roman om Jehovas Vidner:

Ikke en del af verden

af Stefanie de Velasco

Historien begynder i 1990 i en fjern del af det gamle Østtyskland. Den unge pige Esther er sammen med sin Jehovas Vidne-familie blevet revet ud af sit tidligere liv i en hyggelig by i nærheden af Rhinen. Hun må forlade sine tidligere venner, og hun savner specielt sin gode veninde Sulamith, som Esther har delt alt med lige siden sin barndom, og som døde kort før inden flytningen.

I den lille, kedelige by Peterswalde skal hele familien nu virke som aktive og gode repræsentanter for Jehovas Vidner i et distrikt, som for kort tid siden var en del af det tidligere Østtyskland, og hvor Jehovas Vidners aktiviteter indtil nu har været meget begrænsede på grund af myndighedernes forbud. Esthers forældre, som begge har været elever på Jehovas Vidners bibelskole Gilead og desuden har været udsendt som missionærer til eksotiske lande, ser det nu som en stor opgave at udbrede budskabet om Harmagedon og det kommende paradis i det nye område.

I bogen får vi flere tilbageblik om, hvad der skete før flytningen for Esthers og hendes gode veninde i den vesttyske by ved Rhinen, og hvordan Esther mistede sin gode veninde Sulamith. Veninden var begyndt at tvivle mere og mere på sektens trossystem, hvilket førte til skæbnesvangre begivenheder i tiden op til Esthers og hendes families flytning til det østlige Tyskland. I sin søgen efter svar på hvad der er sket med Sulamith, støder Esther på en del af sin egen familiehistorie, som hidtil er blevet hemmeligholdt for hende.

Stefanie de Velasco, der er født i 1978 i Vesttyskland og opvokset blandt Jehovas Vidner, og som forlod sekten i en alder af 15 år, fører os ind i en verden, der findes midt iblandt os, men som de fleste i samfundet ikke kender meget til, ud over at det er noget med, at de tager afstand fra blodtransfusion, jul og fødselsdage og udstøder syndere, som ikke laver op til sektens normer. »Ikke en del af verden« beretter om en ung kvindes opvågning i Jehovas Vidners trossamfund og om den frigørelsesproces, som både er pinefuld og befriende for hende.

I romanen kan man godt mærke, at Stefanie de Velasco har et indgående kendskab til vidnernes tankegods og rigide regler for livet i sekten. Tilmed har hun også et ironisk øje for sektens trosparadokser. For eksempel i denne passage, som omhandler søster Albertz’ frafaldne søn, som var kommet ud for en ulykke og lå hårdt såret på hospitalet:

”Du skal ikke være bekymret” siger Lidia og rakte søster Albertz sukkeret, ”hvis han ikke klarer det, har han opstandelseshåbet.” Søster Albertz duppede øjnene. ”Det ved jeg.” ”Det ville måske endda være bedre,” siger Lindia. ”Hvad er det du siger?” ”Han ville dø på Harmagedons dag. Men hvis David dør før, kan du være helt sikker på, at I genser hinanden i paradiset.” Rebekka og Tabea stirrede på Lidia. Søster Albertz stillede sin kop fra sig, ”Det kan ikke være dit alvor?” ”Jo selvfølgelig”, sagde Lidia, ”Det er da noget, der er smukt.” ”Noget smukt? Min søn ligger i koma!” Søster Albertz brød igen ud i tårer.

Uden tvivl vil mange unge Jehovas Vidner, der har haft traumatiske oplevelser i forbindelse med deres brud med sekten, og som har oplevet, hvordan deres nære familie har slået hånden af dem på grund af Vagttårnsorganisationens barske udstødelsesmetoder, nikke genkendende til handlingen om Esther og Sulamiths skæbner i denne roman.

Bogen udkommer hos Straarup og Co den 10. februar 2021 og kan købes hos boghandleren eller på straarupogco.dk. Pris: 299,95 kr., e-bog: 100 kr.