Unabhangige Kommission Zur Aufarbeitung Sexuellen Kindermissbrauchs

Se artikel på hjemmeside www.aufarbeitungskommission.de/

2020

Der har været vigtige internationale undersøgelser i de seneste år af børnemisbrug i institutioner og religiøse samfund. Det drejer sig for eksempel om den australske "The Royal Commission", den engelske "UK Charity Commission", den engelske Independent Inquiry into Child Sexual Abuse (IICSA)" og det hollandske universitet i Utrecht. Det inkluderer sager af seksuelt misbrug af børn inden for Jehovas Vidner.

I Tyskland har de "Unabhangige Kommission Zur Aufarbeitung Sexuellen Kindermissbrauchs", der undersøger misbrug af børn i forskellige trossamfund, holdt et fortroligt møde den 24. nov. 2020 med eksperter omkring seksuel vold blandt børn og unge i Jehovas Vidner. Alle de historier, som blev rapporteret til kommissionen, blev støttet af vidneudsagn fra ofre og vidner, der kunne fortælle om seksuel vold i trossamfundet, og af udsagn fra ofre, der tidligere havde været medlemmer af Jehovas Vidner.

Kommissionen fik under de rådgivende samtaler med Jehovas Vidner eller tidligere Jehovas vidner det indtryk, at der hviler et enormt præstationspres på medlemmerne. For eksempel kunne et vidne aldrig vide, om de gjorde nok for at få en ”plads i paradis”, eller om de havde reddet nok mennesker for troen. Der kan specifikt nævnes, at den psykiske sundhed trues, når Jehovas vidners børn føler, at de er uden for samfundet, fordi Vagttårnets strenge regler skal følges. Mennesker kan føle sig revet midt over i valget mellem trossamfundet og deres egen biologiske familie, som de skal fravælge, fordi de ikke tror på Jehova.

Den dogmatiske udøvelse af troen og den adskillelse, der findes mellem medlemmet og lederne i trossamfundet, gør, at medlemmet ikke får adgang til informationer og afgørelser, som bliver truffet i sager, som de selv er involveret i. Det fandt tidligere sted og findes delvist stadigvæk i dag blandt kristne og andre religioner.

Seksuel og psykisk misbrug og seksuelle forbud

Barbara Kohoute er vokset op som et Jehovas Vidne og har også stiftet familie i trossamfundet. Gennem hendes søns spørgsmål omkring læren hos JV kom hun selv i tvivl, især da det gjaldt beskyttelse af børn, og hvordan man forholder sig til seksuel vold. Da hun ville undersøge sagen og over for en ældste (en af lederne i menigheden) stillede kritiske spørgsmål, blev hun udstødt af trossamfundet. Efterfølgende stiftede hun flere selvhjælpsgrupper, som rådgiver mennesker, der vil forlade trossamfundet.

Sexmisbrugte børn føler sig skyldige

Et andet tidligere medlem af Jehovas Vidner, Udo Obermeyer, blev inviteret til at vidne i kommissionen og til at fortælle om børn, der var ofre for seksuel vold i deres barndom i Jehovas Vidner. Udo Obermeyer var medlem af JV (Jehovas Vidner) i mange år og ældste. Efter sin udstødelse stiftede han i 2018 ”JZ Help”. Foreningen arbejder for at hjælpe udstødte, men især dem, som har været ofre for børnemisbrug. Som alle, der bliver udstødt af JV, mistede Udo Obermeyer kontakten til alle Jehovas vidner. Den nærmeste familie afbrød også kontakten til ham.

På rådgivningscentret, oprettet af Udo Obermeyer, har ca. 50 ofre for børnemisbrug fra JV henvendt sig. Deres udsagn tyder på, at for de børn og unge, som er ofre for misbrug, er der ingen reel tillidsperson, de kan henvende sig til, hverken i trossamfundet eller udenfor. At gøre opmærksom på uretfærdigheder og krav om opklaring fra forældrenes side er også begrænset. Når en sag når til en ældste, bliver barnet anbragt foran et udvalg bestående af tre ældste sammen med gerningsmanden og skal fortælle, hvad der er foregået. Barnet bliver ofte tvunget til at forsvare sig selv og forklare, hvorfor det lod sig berøre og ikke beskyttede sig selv godt nok. ”De ældste er på ingen måde uddannet i, hvordan man behandler børn, som har været udsat for overgreb”, siger Udo Obermeyer.

Et religiøst overgreb

Han beskriver, hvordan de misbrugte børn føler sig skyldige, fordi de ifølge reglerne hos Jehovas Vidner har deltaget i en synd. At kategorisere vold mod et barn som en synd, som offeret har deltaget i, beskytter gerningsmanden, fordi synden kan tilgives, når den ”angres”. Men det belaster offeret voldsomt, fordi det føler sig medskyldig, hvilket vi kunne kalde et religiøst overgreb. Trossamfundet foretager slet ikke tiltag for at forhindre fremtidige overgreb, selvom gerningsmanden har gjort sig skyldig i seksuelt misbrug af flere børn. ”Pseudo-grundlaget for argumentet er bibelen, men den har intet forbud mod seksuel misbrug af børn,” siger Udo Obermeyer.

Obermeyer har stillet beretningerne af ofrenes fortællinger til rådighed. En del af dem ligger mange år tilbage i tiden. Meine Geschichte (se Mias fortælling) Den er desværre kun på tysk.

Baggrunden for den seksuelle vold over for børn og unge i fortiden og i nutiden inden for Jehovas Vidners trossamfund bliver gennemgået. Udover det er der fokus på , hvordan ofre kan nås fremover og informeres om Kommissionens tilbud om fortrolig afhøring og skriftlige vidneudsagn.

At henvende sig til myndighederne og til politiet er vigtigt

Hvis man ønsker, at sager om børnemisbrug virkeligt skal opklares hos Jehovas Vidner, skal man henvende sig til myndighederne. Trossamfundet har gjort det klart for alle medlemmer, at sagerne ordnes internt, og derfor får børnene ikke nogen professionel hjælp, og gerningsmanden bliver ikke dømt. Det har hidtil været således, at et medlem kunne risikere at blive udstødt, hvis det gik til myndighederne. Men Vagttårnsorganisationen er nu blevet tvunget til at skrive i deres vejledning til ældste, at de ikke må lægge pres på et medlem, hvis det ønsker at anmelde forbrydelsen til politiet. Men i vejledningen står der også, at det kun gælder i de lande, hvor det er forbudt ikke at anmelde børnemisbrug til myndighederne. Problemet er derfor langt fra løst, og det kan stadigvæk være således, at det underforstået ikke er velset i trossamfundet, at politiet bliver indblandet, fordi lederne betragter sig selv som en myndighed, der er hævet over de ”verdslige myndigheder”, som de bliver kaldt ”inden for murene”.

Skjult systematisk

Wilhelm Hornung er medlem af ”JZ Help”. Han har været med i Jehovas Vidner til midten af 1990.

Efter endt uddannelse som taleterapeut var han psykologisk rådgiver og problemløsnings-coach i Jehovas Vidner i Umfeld, indtil han forlod JV i 2016. I sit arbejde som coach havde Wilhelm Hornung rådgivet og coachet et stort antal medlemmer i trossamfundet. I forbindelse med sit arbejde fik han også kendskab til seksuel vold mod børn og unge, samtidig med at han fungerede som ældste. Grunden til, at Hornung forlod Jehovas Vidner, var især fordi, han oplevede den chokerende behandling af ofrene i de sager, som han fik kendskab til. Det ville han som daværende ældste ikke være ansvarlig for. Hornung arbejder for tiden som coach i det offentlige.

På grund af sit mangeårige arbejde som coach hos JV og som ældste, kan Wilhelm Hornung bekræfte, at der har været talrige tilfælde af børnemisbrug i trossamfundet, og at de interne regler har gjort det muligt. Noget lignende er sket i den evangeliske og den katolske kirke, hvor en systematisk udnyttelse af børn er gjort mulig under konfirmationsforberedelserne. Hos JV er det sket under bibelstudier og i deres forkyndelse. Børnemisbruget bliver praktiseret af såvel ældste som almindelige medlemmer og sker som regel, når de er alene med barnet eller teenageren. Selv personer, som er kendt af ældste som børnemisbrugere, har lov til at have et bibelstudie eller gå i forkyndelsen og ofte alene med et barn, beretter Wilhelm Hornung.

I dag fortryder Wilhelm Hornung dybt, at han først efter mange år indså, at det car et målrettet hvidvaskningssystem, hvor det var et princip ikke at tro de børn og unge, som betroede sig til ham.

”Jeg har brugt 10 år på at gennemskue mønstret. Og mønstret var, at der angiveligt kun var ganske få tilfælde i trossamfundet, og at ofrene fik lukket munden. Det er det typiske mønster i alle lande”, siger Wilhelm Hornung.

Den groteske 2-vidne-regel

Specielt for Jehovas Vidner er 2-vidne-reglen. Den siger, at ved mistanke eller anklage om, at der er begået en overtrædelse af Jehovas vidners regler eller en voldshandling, skal de ældste undersøge sagen, hvis der mindst er 2 vidner. I tilfælde af børnemisbrug skal der derfor ud over barnet selv være mindst en person mere, som kan bekræfte, at den påståede gerningsmand har begået den seksuelle vold, som barnet hævder. Når dette ikke er muligt, siger de ældste, at de lægger det i Jehovas hænder. Det betyder, at man intet foretager sig, og at barnet sidder tilbage med en følelse af ikke at blive forstået eller troet. Barnet får ingen hjælp og må efter vidnernes regler ikke fortælle om overgrebet til nogen. Det gælder også forældrene. Hvis forældrene vælger at forsætte og ikke lade sagen ligge, men begynder at stille spørgsmål, ses det som oprør, og familien kan risikere at blive udstødt af trossamfundet.

Både Udo Obemeyer og Wilhelm Hornung gav en kraftig kritik af 2-vidne-reglen i forbindelse med børnemisbrug. De mener, at ledelsen af trossamfundet velvidende bruger reglen som et skindargument for systematisk at dække over seksuel vold. I virkeligheden kærer de sig hverken om børnene eller Gud. Det eneste, som betyder noget for dem, er at værne om Vagttårnsselskabets omdømme. Det må siges at være direkte ondskabsfuldt over for børnene og strider mod ethvert menneskes fornemmelse for retfærdighed.

Politisk handling og Kommissionens tilbud

De tre tidligere Jehovas Vidner mener, at det på forskellige områder er nødvendigt med politisk handling for at beskytte børn og unge i religiøse trossamfund. De foreslog, at de grundlovssikrede rettigheder for børn skulle vægtes højere end de grundlovssikrede rettigheder for trossamfund.

De mener også, at staten skal have større ret til at gribe ind ved lov, således at myndighederne kan få adgang til Jehovas Vidners oplysninger om sagerne, så at ofre og vidner kan udtale sig til kommissionen.

Betingelserne for misbrug af børn

Kommissionen skal finde ud af, under hvilke betingelser det har været muligt at misbruge børn i Jehovas Vidner i fortiden, og hvad der har gjort, at opklaring af sagerne forhindres. For at det kan lykkes, har kommissionen brug for vidneudsagn fra ofre og vidner. Andre, der har kendskab til problemet, skal også have mulighed for at udtale sig i fortrolige rammer eller skriftligt at henvende sig til kommissionen.

Seksuelt misbrug af børn i Jehovas Vidner i Tyskland