VALG 2015 - Vagttårnsledelsens troskabsed

Stemmer Jehovas vidner kun på Vorherre?

af Poul Dal

Charles T. Russell

I anledning af valget den 18. juni var der en del fokus fra medierne på Jehovas vidners manglende deltagelse. På DR.dk´s hjemmeside var der den 29. maj en artikel om emnet, og samme dag blev det slået op på DR’s tekst-tv

I anledning af valget den 18. juni var der en del fokus fra medierne på Jehovas vidners manglende deltagelse. På DR.dk´s hjemmeside var der den 29. maj en artikel om emnet, og samme dag blev det slået op på DR’s tekst-tv:

16.000 vælgere udnytter ikke deres ret til at stemme. De sætter deres lid til en himmelsk regering. ”Vi har sat vores lid til en bedre regering, end det mennesker kan skabe. Vi sætter vores lid til Guds rige, som jo er nævnt i fadervor, og det er en overnational himmelsk regering. Derfor er vi neutrale i forhold til politik”, siger ansvarshavende redaktør for Vagttårnet Erik Jørgensen. Og senere den 6. juni, var der på Jyllands-Postens hjemmeside en artikel med overskriften »Derfor stemmer Jehovas vidner ikke«. Vi bringer nogle uddrag:

Vagttårnet forbyder medlemmerne at stemme ved valg

»Man kan ikke være et Jehovas vidne og samtidig stemme ved demokratiske valg. Trossamfundet mener dog ikke, at dets praksis kan sammenlignes med ekstreme muslimske gruppers opfordring til at boykotte valget. Men af religiøse årsager bliver de ca. 15.000 danske Jehovas Vidner hjemme, mens vi andre går ned og sætter vores demokratiske kryds. De venter på Guds rige i stedet.

Erik Jørgensen afviser enhver sammenligning mellem Jehovas Vidner og de yderligtgående islamiske gruppers holdninger til demokratideltagelse. . "Vi bekæmper ikke det bestående system. Vi underordner os det bestående system, ligesom Biblen siger, at vi skal," forklarer han og kalder sammenligningen urimelig. Samtidig understreger han, at Jehovas Vidner ikke opfordrer andre kristne til at lade være med at stemme. "Vi står ikke med store protestskilte ved valgstederne. Det må folk helt selv bestemme," siger han. Men Erik Jørgensen udtalte også: ”Hvis et Jehovas Vidner vil stemme, så siger vedkommende i virkeligheden, at han eller hun ikke er et Jehovas Vidne.«

Det satte nogle tanker i gang hos mig: Hvorfor er det så forfærdeligt forkert at deltage i politik i ventetiden på Guds rige. Da det har trukket ud med gudsrigets komme, kan det vel ikke være meningen, at vi mennesker skal sidde med hænderne i skødet og vente på ”at stegte duer flyver ind i munden på os.” Så er det vel også forkert f. ex. at være medlem af et brandkorps. Det er ikke til nogen nytte at slukke ilden, fordi det kommer Gud snart og gør. De gamle huse går jo alligevel til grunde i Harmagedon osv.

Gælder der andre regler for ledelsen?

Nathan Knorr

Men er ledelsen i Jehovas vidner helt neutral i deres forhold til den regering, som de er underlagt, og det land de bor i, og sætter de kun deres lid til Guds Rige? I bladet ”The Golden Age” November 1935, (forløberen for Awake!, (på dansk Vågn Op!) var der en lille artikel om et Jehovas vidne, som havde mistet sit arbejde. Der stod følgende:

»I Valdosta, Georgia USA, mistede en neger ved navn John Priester sit arbejde som ansat af bystyret. Grunden var, at han ikke kunne gå ind for at underskrive en troskabserklæring til staten Georgia. Han mistede således sit levebrød på grund af sit standpunkt som et Jehovas vidne.« En del år senere omtalte bladet Vagttårnet 1. februar 1968 side 73 (engelsk udgave) den forfølgelse, som Jehovas vidner var blevet udsat for i Malawi, og hvorfor vidnerne blev forfulgte:

»Ja, Jesus prædikede og erklærede sin troskab til Himmelens Rige. I det vi følger i Jesu fodspor som ægte indviede kristne har Jehovas vidner ikke noget alternativt, end at holde sig adskilt og være uplettet af verden. Eftersom de kun kan give deres troskab til Jehova Gud og hans rige, føler de sig forpligtet til at afholde sig fra enhver form for deltagelse, der kan opfattes som støtte til politiske ledere. Derfor forbliver de neutrale i forbindelse med de politiske forhold i Malawi. Ligeledes tager de samme standpunkt i alle de lande, hvor de lever. Det er på grund af deres kristne neutralitet, at de er blevet forfulgt i Malawi.«

Fred Franz

Men gælder det alle Jehovas vidner, at man skal være helt neutral og ikke sværge troskab til en nation her på jorden? Hvad med lederne i Vagttårnsorganisationen?

1. I 1891 svor Charles Taze Russel troskab til den amerikanske forfatning
2. I 1922 svor Joseph Rutherford troskab til den amerikanske forfatning
3. I 1952 svor Milton Henchel troskab til den amerikanske forfatning
4. I 1966 svor Frederick Franz troskab til den amerikanske forfatning
5. I 1971 svor Nathan H Knorr troskab til den amerikanske forfatning H3>Troskabseden lyder således:

»Jeg sværger højtideligt at jeg vil støtte og forsvare Den Amerikanske Forfatning mod alle fjender, udenlandske eller indenland-ske; at jeg vil udvise sand tro og troskab til samme; og at jeg påtager mig denne for-pligtelse helt frit uden nogen mentale for-behold eller unddragelse. Så hjælp mig Gud.« <9>Man må da mene, at når man erklærer troskab til en nations forfatning og oven i købet erklærer, at man vil forsvare denne forfatning imod alle fjender, er det ikke langt mere vidtgående end bare at sætte sit kryds ved et politisk parti. Det sidstnævnte forpligter ikke til noget som helst.
Hentet fra Barbara Anderson´s hjemmeside

Fra slutningen af det 19. århundrede indtil 1970'erne aflagde lederne af Jehovas Vidner den nationale troskabsed til den amerikanske regering. Det er paradoksalt nok et troskabsløfte til sit land, men samtidig hævder Jehovas Vidner, at de nægter at aflægge troskab til de nationale regeringer. Det er imidlertid netop, hvad Nathan Homer Knorr, præsident for Watch Tower Bible and Tract Society, gjorde ved flere lejligheder på sit personlige pas. Historiske optegnelser dokumenterer, at andre Vagttårnspræsidenter gjorde det samme.