Støttegruppens kontaktpersoner får tit henvendelser fra skoleelever der har som projekt at skrive om Jehovas Vidner. Nedenstående skema er lavet på grundlag af de spørgsmål som er mest almindelige.
1. Hvad er Jehovas Vidner? Er de en kristen sekt?
Trossamfundet Jehovas Vidner blev grundlagt i slutningen af 1870'erne i Pennsylvania i USA af Charles Taze Russell. På det tidspunkt blev de bare kaldt Bibelstudenter. Navnet Jehovas Vidner antog de først i 1931. De tæller nu (1999) 5.653.987 i hele verden, i Danmark 14.700. Om de er en kristen sekt er svært at svare på. Selv siger de at de er de eneste sande kristne. Derfor vil de heller ikke kaldes en sekt. De adskiller sig meget både i lære og organisation fra andre kristne trossamfund, og det er imod deres lære at have noget fællesskab med dem.
2. Hvad er Vagttårnselskabet?
Vagttårnselskabet (Watchtower Bible and Tract Society) blev oprettet af Russell som et juridisk og praktisk redskab til at udgive blade og bøger og lignende, men har udviklet sig til, i deres teologi, at være det redskab som Gud bruger til at varetage forkyndelsen i hele verden. Der er afdelingskontorer i alle lande. Selskabets præsident havde indtil 1971 diktatorisk magt over trossamfundet, men da overgik magten til selskabets bestyrelse, Det styrende Råd. De holder til i hovedkvarteret i Brooklyn, New York.
3. Hvad er Vagttårnet og Vågn Op!
Vagttårnet er Jehovas Vidners hovedorgan. Det begyndte at udkomme i 1879, i Danmark år 1900. Det udkommer to gange om måneden, og studeres i alle menigheder ved særlige møder. Vågn Op! begyndte at udkomme i 1919. Det har tidligere haft forskellige andre navne. Mens Vagttårnet mest indeholder artikler om lære og organisation er Vågn Op! mere alsidigt. Det indeholder aktuelle, praktiske og belærende artikler.
4. Hvad er grunden til at nogen bliver medlem af Jehovas Vidner? Hvorfor netop dem?
Det er svært at svare på. Grundene kan jo være så mange. Jehovas Vidner tilbyder svar på nær sagt alle spørgsmål. De tilbyder tryghed i en utryg verden og håb om en fremtid i en ny verden. Desuden udgør menigheden et fællesskab som det kan føles godt at være en del af. Andre religioner tilbyder noget tilsvarende, men vidnernes forkyndelse og argumentation er meget effektiv.
5. Hvad går deres tro ud på?
De tror at Jehova er navnet på skaberen, den almægtige gud og at Bibelen er hans inspirerede ord. I 1914 blev Kristus indsat på tronen i himlen, og i nærmeste fremtid vil han udkæmpe „slaget ved Harmageddon" hvori alle verdens riger vil blive knust. De har i tidens løb fastsat forskellige datoer, men nu siger de kun „meget snart". Derefter vil tusindårsriget blive oprettet og jorden vil blive forvandlet til et paradis. En skare på 144.000 skal regere med Kristus i himlen, mens „den store skare" skal leve i paradisiske forhold her på jorden.
6. Hvor tit har de møder? Hvad går møderne ud på?
Der er almindeligvis fire møder om ugen, der nu er fordelt på to dage: tjenestemødet med oplysninger og instrukser fra selskabet og råd og vejledning med hensyn til vidnearbejdet, den teokratiske skole, hvor vidnerne bliver oplært i at tale, der er oplæsning fra Bibelen og små forelæsninger, Vagttårnstudiet, hvor bladets artikler bliver gennemgået med spørgsmål og svar, bogstudiet, hvor en af selskabets bøger bliver gennemgået på samme måde, offentlige foredrag. Desuden er der et par gange om året stævner, dels for det lokale område og dels for hele landet.
7. Hvorfor går de fra dør til dør?
Det er deres måde at forkynde på. Desuden er det en disciplin, hvor igennem man viser, at man er et aktivt vidne. Man kan ikke være et Jehovas Vidne uden at gå fra dør til dør.
8. Hvorfor må et medlem af Jehovas Vidner helst ikke komme for meget i kontakt med nogen, der ikke er Jehovas Vidner?
Hele menneskeheden, bortset fra Jehovas Vidner, skal i nærmeste fremtid gå til grunde i „slaget ved Harmageddon". Desuden bliver vidnerne hele tiden advaret imod at lade sig påvirke af „de verdsliges" levemåde.
9. Hvad er Jehovas Vidner imod? Og hvorfor?
De er imod alt, hvad der, som de siger, „hører denne verden til". De er naturligvis imod alle former for kriminalitet, narko, vold, bedrag og så videre. De mener også, at sex kun hører til inden for ægteskabet. De er også imod meget af det, som andre vil regne for betydningsløst eller ligefrem godt, som for eksempel militærtjeneste, blodtransfusion, at ryge og at fejre jul og fødselsdage. Jul og fødselsdage regnes for hedenske fester. De henviser til deres specielle tolkning af Bibelen.
10. Må deres børn gå i samme skole som andre børn? Hvad med kristendomstimer? Og hvad med gymnasiet?
Deres børn går almindeligvis i skole som andre børn, men de holdes ude fra mange af de aktiviteter, som andre er med i. De kan godt deltage i kristendomsundervisning, men ikke hvis den er forkyndende.
Med videregående uddannelser er Jehovas Vidner tilbageholdende. Verden skal jo snart gå under, og et praktisk arbejde vil blive tilrådet, så de kan bruge mest mulig tid i forkyndelsen. Desuden er vidnerne bange for, at en højere uddannelse kan påvirke de unge og fjerne dem fra troen. Det sidste må anses at være hovedmotivet for Vagttårnsorganisationen.
11. Kan de acceptere at deres børn forlader Jehovas Vidner?
Naturligvis ønsker vidnerne ikke, at deres børn skal forlade troen, da de mener, de i givet fald vil gå til grunde sammen med den øvrige verden i "Harmagedon". Desuden skaber det store problemer i familien. Jehovas Vidner praktiserer jo voksendåb, og er den unge ikke døbt, kan familien stadig have nogenlunde normale forbindelser med ham eller hende. Er vedkommende derimod blevet døbt, vil han blive regnet som udstødt af menigheden, og familien bliver da presset til at slå hånden af ham, hvis ikke han eller hun er mindreårige.
12. Hvad er en udstødelse, og hvordan foregår det?
Den såkaldte synder bliver indkaldt til forhør af et udvalg, nedsat af menigheden. Finder de personen skyldig, vil en bekendtgørelse blive oplæst ved et af menighedens møder, og fra da af bliver han eller hun udelukket fra menighedens fællesskab. Alle i menighedens må regne ham som død og intet have med ham at gøre. Ja, de må ikke engang hilse på ham eller hende. Dette gælder også den nærmeste familie. - Det samme gør sig gældende, hvis vedkommende er gået af sig selv. Det udtrykkes således, at personen har "afskåret sig selv" fra menigheden.
En udstødelse er en så barsk affære, at det kan være svært for udenforstående at fatte det. - Der er dog mulighed for genoptagelse efter en prøvetid. Men det kræver, at den udstødte lever fuldt og helt på Vagttårnets premisser.
13. Hvad er Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner?
Støttegruppen består af tidlige Jehovas Vidner, der enten er udstødt eller selv er gået, og desuden af pårørende. Hensigten med gruppen er, at de bruger deres egne erfaringer til at hjælpe dem, der forlader Jehovas Vidner, over den første svære tid, så de kan komme videre med deres liv. Desuden oplyser de gennem kontaktpersoner, nyhedsbreve, hjemmesiden, foredrag og så videre om Jehovas Vidner, deres lære og organisation.